Nyhed

Nyt album på vej fra Usher

Sangeren udkommer snart med nyt materiale

Det er fire år siden, Usher sidst udgav albummet ”Looking 4 Myself”. Nu varer det dog ikke længe, før der er igen er nyt til øregangene fra Usher. I torsdags annoncerede han hos talkshow-værten Jimmy Kimmel, at hans nye album ”Hard II Love” udkommer den. 16. september.

”For fire år siden udgav jeg et album, og nu, efter nogle op- og nedture… men i aften officielt bliver der åbnet for forsalget til mit nye album ”Hard II Love.”

I samme ombæring løftede Usher også sløret for to af sangene fra det kommende album. Sangene, der bærer titlerne ”Missin U” og ”Champions” er dog ikke de første sange fra albummet, der bliver afsløret. Usher har i løbet af 2016 allerede udgivet sangene ”Chains”, ”Crash” og ”No Limit”, som også er på det kommende album. Sangen ”Champions” er også en del af soundtracket til den kommende film ”Hands of Stone”, hvor Usher portrætterer den tidligere amerikanske bokser Sugar Ray Leonard.


På coveret til ”Hard II Love” ser man en stenskulptur, der forestiller Usher, lavet af kunstneren Daniel Arsham.

Hør de to nye sange her:

ANNONCE