Vi har talt med sangeren, sangskriveren og elektromusikeren
Den aarhusianske sanger, sangskriver og elektronikamusiker Per Hoier er aktuel med sin nye single og musikvideo, "The Great Malfunction". Vi har stillet Hoier nogle spørgsmål om den nye sang.
Du har indspillet en ny single, "The Great Malfunction", med dertilhørende musikvideo. Er det dig, der står bag begge dele, og kan du fortælle om processen?
– Lige med undtagelse af pressefoto, står jeg for en gangs skyld bag hele det musikalske og visuelle udtryk. Det gælder både hvad produktion og mastering angår, men også den tilhørende musikvideo, omend der er "samplet" en del, som dog et langt stykke hen ad vejen er bearbejdet til uigenkendelighed. Modsat det musikalske håndværk er netop videoproduktionen en relativ ny ting for mig. Dog på ingen måde at sammenligne med det musikalske niveau og håndværk, i forhold til min egen vurdering. Måske netop grundet den tilsvarende lavere forventning føles videoen ganske vellykket både hvad æstetik og udtryk angår.
Kan du fortælle lidt om din musikalske baggrund?
– Nu hvor dette er et skriftligt interview, medgiver jeg gerne, at du i dit næste spørgsmål rammer meget præcist på en af hovedårerne i min musikalske grunddannelse. Selvom jeg gennem årene har været på en større vandringsrejse indbefattende nærmest alt fra minimalisme og avantgarde til klassisk technopop, ikke mindst den mere pompøse af slagsen, er der ingen tvivl om, at jeg mere end tidligere har søgt et "back to the roots" udtryk, i forhold til de to numre, der netop er udkommet. En del af målsætningen har tilmed været at opnå et mere udadvendt udtryk end tidligere. Tydeligt afbildet i form af markant mere smæk på trommerne. Måske er der stedvist gået lidt club over den. På den måde er New Order heller ikke helt ved siden af, referencemæssigt.
– Min grundlæggende fascination for dette post-punk agtige udtryk, ud over at det var en meget tidlig og således vigtig eksponering, er måske dets formåen at ramme et overvejende bredt spektrum af krop, følelse og intellekt, med en særlig autenticitet og dybde. En lille portion Weltschmerz oven i hatten, er så ej heller at fornægte. Desværre synes tilsvarende kvaliteter efter min smag ikke at hænge på træerne i voldsomme mængder for tiden. Særligt ikke i den mere mainstream udgave af moderne popmusik. Måske derfor føles tiden atter som værende moden. Dog vil jeg i relation til ovenstående samt dit sidste spørgsmål gerne mere end understrege, at der utvivlsomt hænger rigtig mange spændende ting på andre træer, som jeg absolut er oppe at ringe over og lader mig inspirere af. Strømninger, der også påvirker mit nuværende udtryk fra tid til anden, omend p.t. farvet gennem et kraftigt patinafilter.
Lydbilledet på det ny nummer kan minde lidt om for eksempel klassisk OMD fra de tidlige firsere; er det bevidst og har du anvendt nogle af datidens synthesizere?
– Absolut. Nu ligger jeg desværre ikke inde med det heftige arsenal af klassiske analoge synthesizere. Jeg har blot et par stykker af slagsen. Overvejende er det foregået i den digitale verden, men bevidst rettet imod modelleringer af den klassiske lyd. Disse rå, subtilt forvrængede og varme synteseformer er på en eller anden måde indbegrebet af særligt nostalgiske og på samme tid futuristiske stemningsbilleder. Både dengang som nu. Der var en form for enkelhed, naturligvis grundet de teknologiske og økonomiske begrænsninger, som disse pionerer praktiserede. Var det ikke noget med at en Korg Micropreset, et stueorgel og en basguitar praktisk talt udgjorde det første OMD-album, selvom det lyder af mere? Da denne lyd er så karakteristisk, er en målretning af instrumentudvalget så godt som uundgåelig. I særdeleshed i den digitale verden, hvor en bevidsthed omkring mediets begrænsninger og muligheder ofte er afgørende for enhver klanglig autenticitet. Særligt hvis man ønsker anstrøg af ovennævnte patinaeffekt.
Du har studeret elektronisk musik ved DIEM i Aarhus – hvad er din opfattelse af Aarhus som musik- og koncertby for tiden?
– Det er min helt klare fornemmelse, at Aarhus atter er på en lykkelig opadgående kurve. Det ses i særdeleshed i miljøer, der relaterer sig til det nye spillested Tape, og selvfølgelig Godsbanen, hvor man virkelig kan fornemme progressivitet, begejstring, entusiasme og ikke mindst et ønske om at fremme og udvikle den musikalske undergrund i alle dens former, genrer og nye retninger.
Der er relativt nye spillere på banen som, FLUX, Raum Eins, Golem Tapes og Regelbau (også relateret til DIEM), der lægger navn til arrangementer, festivaler og sågar plade- og kassettebåndsudgivelser, der alle er værd at holde øje med.
– Jeg var selv en del af LJUD-foretagendet, der sammen med blandt andre Geiger og Sun Ship (som stadig lever i bedste velgående) nærmest genstartede den århusianske undergrund efter en længerevarende tørkeperiode i 90’erne, hvor jeg kom til byen. Det er dejligt at se, det nu sker igen. Jeg synes bestemt også at regionale spillesteder som Radar, Atlas og VoxHall er pænt fremme i skoene. Ikke mindst fordi de udviser stor interesse i at samarbejde med græsrødderne. Jeg ved ikke, om den der 2017-ting også er en katalysator. Om ikke andet er der noget funding at trække på, hvilket heller ikke er helt uvæsentligt. Forhåbentlig kan det medføre at flere får øjnene op for det. Men helt grundlæggende er det Do It Yourself-tendenser, der sætter dagsordenen i Århus' musik og kulturliv, dengang som nu. Om ikke andet så for undertegnede.
Læs mere om Per Hoier på hans hjemmeside
