Nyhed

Musikvideo: THANKS fyrer den af med amerikansk party crew

Producerduoen med rødder i Alphabeat har desuden søsat en remixkonkurrence med fede præmier

De har dannet producerduoen Thanks, bestående af sanger Anders SG og guitarist Anders B med en fortid i Alphabeat, er klar med en musikvideo til deres debutsingle "Dizzy". Se den her forneden.

Musikvideoen er skabt i samarbejde med det amerikanske party-crew DDP (The Decentralized Dance Party), der består af små 300 mand, og hvis mål kan opsummeres i "at fejre livet, nyde musik og interagere med fremmede mennesker på et dybt og fundamentalt plan – ikke bare blive fuld og være en idiot. Feste ved at højne bevidstheden modsat at ødelægge den."

Med "Dizzy" som soundtrack indtager de således New York, Berlin og Paris i nattelige udskejelser.

Thanks har desuden søsat en remixkonkurrence gennem amerikanske INDABA Music. Præmien er en officiel udgivelse af #1, penge og AIAIAI hovedtelefoner. Du kan læse mere her.

Det er muligt at fange THANKS live den 28. maj til Maybeats i Humlebæk og under Distortion den 1. juni, hvor de spiller på scenerne MS og The Extension.

Se den festglade musikvideo til "Dizzy" her:

ANNONCE