Se musikvideoen 'Forført' fra Christoffer Budtz' soloprojekt
Den ene halvdel af bandet Stoffer & Maskinen, med det borgerlige navn Christoffer Budtz, har opstartet et Do-It-Yourself-soloprojekt, som er mundet ud i aliaset Budtz og sangen "Forført".
"Forført" er tredjesinglen fra det endnu ukendte navn Budtz og er kommet til kun i tæt samarbejde med produceren Jabs – Rasmus Jarby.
Christoffer Budtz forklarer selv at: "Tankegangen bag projektet er at gøre alting selv – skrive musikken, mixe, masterere, lave videoer og markedsføre. Nutiden har givet musikerne muligheden for ikke at skulle binde sig til pladekontrakter og afgive en masse rettigheder af noget, som faktisk tilhører musikkerne selv. Budtz handler om at gribe den mulighed og udnytte den".
Det selvstændige soloprojekt er Budtz' måde at frigøre sig selv for, som han siger, "uendelige kaffemøder og e-mails" og dermed skære alt det unødvendige væk og få musikken og kreativiteten tilbage i centrum igen.
Budtz har tidligere været P3's Ugens Kanon med singlen "Latterligt" og er desuden ude med sangen "Gitte Stallone", som begge kan streames på Spotify.
Se den forførende musikvideo til singlen "Forført":