Nyhed

Fans støtter depressionsramt Kid Cudi med hashtag

Den amerikanske rapper hyldes nu med hashtag på Twitter for sit mod til at stå frem og offentligt berette om sine personlige vanskeligheder

I går kunne vi berette om, at den amerikanske rapper Kid Cudi var blevet indlagt på et rehabiliteringscenter grundet depression og selvmordstanker – og at han havde delt en følelsesladet statusopdatering til sine fans på Facebook.

Nu viser det sig, at Cudi, som følge af gårsdagens statusopdatering på det sociale netværk, har fået dedikeret hashtagget #YouGoodMan, hvilket figurer i støttende Twitter-opslag til rapperen. Udover at hylde Kid Cudi for sit mod til at stå frem og offentligt berette om sine personlige vanskeligheder åbner mange af brugerne – i særdeleshed de mandlige brugere – selv op omkring det at lide af depression og være psykisk syg.


Beslutningen om at lade sig indlægge kommer højst sandsynligt som en stor overraskelse for mange, eftersom Kid Kudi stod foran at skulle udgive det nyt studiealbum "Passion, Pain & Demon Slayin'" her i oktober. "Passion, Pain & Demon Slayin'" er rapperens sjette album i rækken, hvoraf singlerne "Frequency" og "Surfin" allerede nu er tilgængelige for streaming. Hvornår albummets øvrige indhold udkommer er altså nu uvist.

ANNONCE