Koncertaktuelle Covenant: – Det handler dybest set ikke om politik, men om at opføre sig ordentligt

Den 29. oktober indleder det svenske synthband Covenant ny turné, og de gør det på Kulturmaskinen i Odense, i anledning af Klub Golems ti års jubilæum. Ras Bolding optræder ved samme lejlighed og hev fat i Joakim Montelius fra de svenske kolleger for at få en snak om Covenants ny album, "The Blinding Dark", som er lige på trapperne, om den forestående turné, om synthesizere og om racismeproblemer i Europa i kølvandet på Syriens flygtninge.

I giver koncert på Klub Golem i Odense den 29. oktober – hvad kan man forvente? Fokuserer I hovedsageligt på det ny album eller blander I kortene?

– Ja! Danmark bliver vores første del af "The Blinding Dark"-turnéen, og tak for invitation. Vi spiller altid materiale fra hele vores bagkatalog, men vi vil nok forsøge med et sæt, som fungerer sammen med det ny materiale også. Vi arbejder stadig på sagen. Vi låser os ikke for meget fast, så der er plads til at tage nye beslutninger på scenen, hvis vi ønsker det.

Hvordan er jeres nuværende live-line-up; kan I sige lidt om det?

– Det nuværende live-line-up består af Eskil Simonsson på vokal og Daniel Jonasson og Daniel Myer på synthesizere. Til koncerten i Odense erstatter Andreas Catjar dog Myer på tangenter og leverer også uortodokse guitarøvelser gennem effekter og støjmaskineri.

I udsender nyt album, "The Blinding Dark", i november - hvilke tanker ligger bag musikken?

– Et simpelt og uskyldigt spørgsmål og et univers af idéer som svar. For at gøre det relativt kort; "The Blinding Dark" handler om at se frygten i øjnene, om den barske verden, vi lever i. Om at genvinde en følelse af frihed ved at slutte fred med mørket, dit eget og personlige mørke såvel som det ydre. Det handler om at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter, om at indrømme, at der er ting i denne verden, som er skræmmende eller helt forkerte, og at det er ok at være bange, vred, trist, oprevet, alle de her følelser som det moderne samfund forsøger at holde nede. Og så handler det også om en slags spiritualitet. Ikke som religion eller hippie-new age, men i et forsøg på at erkende en indre verden og benytte denne til at acceptere tilværelsen og genvinde balancen.

Albummets førstesingle, "Sound Mirrors", behandler poetisk, men også ret åbenlyst flygtningesituationen i Europa. I Danmark har man talt om, at racismen har været på vej frem i nogle år nu; er denne triste udvikling nu også nået til Sverige?

– Covenant er en apolitisk størrelse. Vi har aldrig kommenteret emner direkte eller opfordret til politisk ståsted. Men vi lever i en bekymrende tid, så det føltes nødvendigt at tage et standpunkt. Vi er, trods alt, et prominent navn inden for vores genre, og vi har et globalt publikum, så det ville være svært at sove godt om natten, hvis ikke man brugte sin stemme. Det handler dybest set ikke om politik, men om at opføre sig ordentligt, om at forsvare et ideal, der rækker ud over det politiske: nemlig det, at der er ikke et "vi" over for "de andre" – der er kun "os". Vi har kun denne verden, og vi må få den til at fungere.

Man må nægte bare at se til, mens vores knap så fjerne fortids spøgelse lægger sin klamme hånd over verden påny. Situationen i Sverige er den samme som i Danmark. Vores tynde selvforståelse som Europas humanistiske, tolerante og gode folk er næsten slået i stykker. Og det sker alle mulige steder; Ungarn og Polen er bare et stykke videre i processen end England, Frankrig, Grækenland, Østrig, Holland, Danmark og Sverige. Selv Tyskland er på vej i samme retning. Det er som et mareridt, når man læser meningsmålinger, der antyder, at en vis del af de med stemmeret tilsyneladende er klar til at vælge samme rute, som tyskerne gjorde for mindre end hundrede år siden. Demagogerne og frygtmogulerne følger de samme mønstre som dengang, de tænder op under samme frygt og lever af samme uvidenhed, og så nægter de pure at finde fornuftige løsninger.  

Naturligvis er der problemer forbundet med at modtage og integrere en masse mennesker fra forskellige kulturer. En lillebitte fraktion af dem, der flygter hertil er tydeligvis radikale fanatikere med ondt i sindet. Men vi løser ikke problemer ved at holde folk ude, ved at nægte hjælp og næstekærlighed, ved at undgå samarbejde. Det er forkert og ydermere: det gør kun alting værre. For os alle. Og det er jo ikke de intolerante stoddere, racisterne, alle de skræmte eller den hårde kerne af virkelig modbydelige typer, der for alvor kan skubbe tingene i den helt gale retning. Det sker kun, hvis vi lader dem gøre det. Så det må vi ikke gøre.

Lad os også lige vende de nørdede detaljer – hvilket udstyr, synthesizere, etc. har I haft i brug på det ny album og hvorfor?

– Vi begyndte på musikken i midtfirserne og har næsten ikke solgt nogle af vores ting undervejs, så vi har en enorm samling hardware; analog, digital, samplere, hybrider, det hele. Og vi er også vilde med alle de små nye ting, som koster næsten ingenting. Volcaerne er som Pokemoner for os og Monotriben er fjerdebedste favoritsynth.

Vi har gang i en ret kompleks lyd på albummet. Vi blander realoptagelser med akustiske instrumenter, elektriske instrumenter med analoge og digitale synthesizere, samplere, software- og hardware-effekter, alle de ting, vi har til rådighed.

"Morning Star" er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder. Dronelydene er lavet med Korg MS20, Yamaha CS30 og en CV-udvidet Moog Voyager. MS20 blev sequencerkontrolleret via Analogue Solutions Oberkorn, CS30 via dens interne sequencer og Voyager med en Electro-Harmonix 8-step modulationssequencer. De blev alle sendt gennem Roland RE301 bånd.ekko/chorus med overdrive input. Rytmikken leveres af D16 Group Nepheton (software-TR808) som køres gennem B.K. Butler Tube Overdrive og Vesta-Fire RV2 spring reverb for at skabe rigtig punch. Et andet beat er en sample fra vores Pearl Syncussion, et tredje er baseret på et sample af en af de mest ikoniske rock'n'roll-trommerytmer nogensinde, men effektbehandlet til ukendelighed med den lille DSI Evolver. Bassen er fra CS30 og arpeggioen i anden halvdel af nummeret er ren preset fra en Arturia software-klon lidt i stil med CS-80V.

Vi går ret meget op i detaljer; det kan virkelig gøre en forskel at lægge lidt ekstra i tingene. Software er fantastisk, men ofte er der brug for lidt ekstra glød eller effekt for at få det til at fungere side om side med reallyde. Gamle instrumenter er fede, men de skal ofte have lidt effekter (eller en del). Og det kræver naturligvis arbejde at få det hele til at fungere sammen, men det er det værd.

I skal i gang med turné nu – hvilken musik lytter I til undervejs – eller foretrækker I at hvile ørerne på landevejene?

– For det meste er der høj og rytmisk musik backstage. Begge de to Danieler er professionelle dj's, så det er som at rejse med en personlig klub på slæb.

I har eksisteret som gruppe i en del år efterhånden – hvad driver jer i dag?

– Som Felix Da Housecat plejede at sige: penge, succes, berømmelse og glamour. Nej, egentlig ikke.

Covenant er som en familie. Vi behandler hinanden med gensidig respekt. For det meste, i hvert fald. Eskil er gudfar til en af mine døtre, og jeg var forlover ved hans bryllup. Så det er en af forklaringerne. En anden handler om, at vi ganske enkelt elsker det, vi laver og er gode til det. Det er en luksus stadig at have et publikum efter et kvart århundrede, og vi bliver ved så længe nogen gider lytte – og sikkert også derefter, for der er stadig en uendelig verden af muligheder, som vi kan udforske. Vi har behov for at udtrykke os, og Covenant er vores værktøj.

Læs mere om Klub Golems 10 års jubilæum på Facebook

Varm op med Covenants "Sound Mirrors":