Sangeren udgav tidligere i år debutalbummet "Freedom" og er nu klar med musikvideoen til "Sorrowdrift"
Wangel har netop offentliggjort sin nye musikvideo til nummeret "Sorrowdrift", der er at finde på debutalbummet "Freedom", som udkom tidligere i år.
Videoen er instrueret af britiske Luc Rioche, der til daglig er bosat i den colombianske storby Pereira. Instruktøren hørte sangen og spurgte selv, om han ikke måtte lave musikvideoen, der er inspireret af det barske slumkvarter, der omgiver hovedstaden. "Jeg elsker rytmen og energien i denne sang, den føles filmisk for mig. Da jeg hørte sangen, tænkte jeg, at det ville være fantastisk at optage noget i disse miljøer. Jeg stødte på nogle fantastiske og chokerende historier, ligesom den der ses i videoen.
Videoen er af socialrealistisk karakter, optaget i slummen omkring hovedstaden Pereira. Historien kredser om kærlighed, slagsmål, mord, voldtægt, i historien om to unge mennesker, der ikke umiddelbart kan få hinanden.
Om sangen siger Wangel selv: "Sorrowdrift er en følelse af at blive placeret i sorg eller ulykke, uden at vide hvorfor, og at man bliver drevet væk fra det velkendte og trygge liv, uden at kunne gøre modstand".
Du kan se den stærke video, og høre sangen, i klippet herunder:
Sangen stammer fra debutalbummet, "Freedom" der udkom tidligere i år. "Freedom” fik fire stjerner af GAFFAs anmelder med ordene: "Hans gennemsyrende sørgmodighed fornægter sig ikke, men tempofyldte kompositioner løfter sangene ud af melankoliens greb og op til nye højder.".





