Nyhed

Katy Perry slår pjalterne sammen med Bob Marleys barnebarn på ny single

Den står på fusion af pop og reggae, når Katy Perry og Skip Marley byder op til dans

En moderne tendens i popmusikken synes at være, at det ikke må blive for statisk, og at der derfor altid skal arbejdes imod nye samarbejder for at støbe ny og anderledes. Dette synes også at være Katy Perrys intention, idet at hun har valget at samarbejde med ingen ringere end Bob Marleys sønnesøn, Skip Marley, og udsendt singlen ”Chained to the Rhythm”.

Sangen er skrevet i samarbejde med popproducer Max Martin og Sia og tager afsæt i den mildt sagt turbulente politiske periode, der har defineret USA på det sidste. Teksten fremstår derfor som et opråb til menigmand og kvinde om at tage stilling til sit eget liv: ”Aren’t you lonely, up there in utopia, where nothing will ever be enough, happily numb,” og senere hen: ””Are we tone deaf, keep sweeping it under the mat, thought we could do better than that”. Der lægges tilsyneladende endnu mere brænde på (anti-Trump)-bølgen, og Skip Marley er da heller ikke bleg for at opfordre til revolution: ”Up in your high place, liars, time is ticking for the empire”.

Der spekuleres i, om Katy Perry vil optræde med netop ”Chained to the Rhythm” i forbindelse med søndagens Grammy-uddeling.  


 

Se den første video til singlen her:

 

ANNONCE