Nyhed

Svenske Thåström offentliggør koncert i Danmark

Thåström er kendt for sine fede liveoptrædener – nu kigger han igen forbi Danmark

Den 59-årige Joakim Thåström har efterhånden opbygget sig et imponerende bagkatalog med bands som Ebba Grön, Imperiet og Peace Love & Pitbulls – derudover har han været aktiv siden 1977. Nu kigger han forbi Vega den 9. november.

Det er nærmest som en hjemmebane for ham, når han gæster Vega – han har nemlig haft bopæl på Vesterbro i en periode af sit liv. Han har 11 album bag sig, og publikum kan nok forvente, at han spiller hyldestsangen “Sönder Boulevard”, der har været på Vega-sætlisten før.

Hans liveshows er også kendte for at være fuld af energi, og så sent som i 2015 på Roskilde Festival spillede han sig til seks stjerner fra GAFFAs anmelder, der kaldte det for “en lektion i, hvordan man vender vrangen ud på sit eget materiale, uden at hverken nerve eller sjæl går tabt”. Læs den fulde anmeldelse lige her.

Thåström @ Vega, København
9. november 2017

Billetsalget starter den 1. marts kl. 10:00

ANNONCE