Nyhed

Cold Specks udgiver ny single og afslører danske koncerter

x

Ladan Hussein - kendt som kunstneren Cold Specks - har netop offentliggjort udgivelsesdatoen for sit kommende album "Fool's Paradise" og i samme omgang delt titelnummeret.

Albummet udkommer den 22. september via Arts & Crafts. 

Cold Specks har tidligere delt singlen "Wild Card" fra sit kommende album, men nu er hun klar med titelnummeret, "Fool's Paradise", hvor hun for første gang synger på somalisk. Du kan høre den nye single nedenfor.


I 2015 udgav hun albummet "Neuroplasticity", der var opfølgeren til den succesfulde debut, "I Predict A Graceful Expulsion". Begge udgivelser blev efterfølgende nomineret til Polaris Music Prize. 

I forbindelse med den nye single og offentliggørelsen af hendes kommende album, har Cold Specks også annonceret spillesteder og datoer for hendes Fool's Paradise World Tour. En turné, der blandt andet bringer hende til Danmark, hvor hun giver to koncerter. Først i Aarhus den 12. oktober og dagen efter i København.

Lyt til "Fool's Paradise" her:

ANNONCE