Nyhed

Gendannede Zapp Zapp giver endnu en koncert

x

Det danske 90'er-funkband Zapp Zapp med Erann DD i spidsen er blevet gendannet og sparker Aarhus Festuge i gang i Musikhusets foyer fredag den 25. august.

Erann DD spiller til efteråret hovedrollen i Musikhusets store musical "Efter Brylluppet". Allerede under Aarhus Festuge kan du dog opleve ham i front for det genforenede Zapp Zapp.

Erann DD har været frontmand både som solist og i den kortvarige duo Drori-Hansen Furniture, men startede karrieren i funkbandet Zapp Zapp, som udgav to album i henholdsvis 1992 og 1993. Især titelnummeret fra deres andet album "You Better Believe" blev et stort hit.


Zapp Zapp havde indtil juni i år ikke stået på scenen sammen siden 1994. Så gav de en comeback-koncert sammen med Danseorkesteret og spillede for 20.000 mennesker i Tivoli i København. Nu lægger bandet så også vejen forbi Musikhuset Aarhus.

 

ANNONCE