x
Julie Maria er aktuel med sit femte album, ”Danse til vi dør”, hendes første i næsten fem år. Et album, der blev talt grundigt igennem, da hun tidligere på sommeren besøgte Henrik Tuxen og GAFFA Sessions på Allerød Bibliotek. Det møde kan du læse om lige her.
Vi har bedt den albumaktuelle sangerinde om at udvælge 10 favoritter til en sommerplayliste. Det har hun gjort, og om playlisten siger hun selv: "Min silene GAFFAsommerregns playliste bærer præg af stille morgener, nostalgiske sommerkoncerter, arbejds-nydelse, og så har den daglige svingom i stuen med min 3-årige søn også sneget sig ind. Men alt i alt en neddæmpet playliste med plads til stilheden under den danske silende sommerhimmel".
Læs og lyt dig igennem Julie Marias sangvalg og hør sangene på en samlet playliste nedenfor.
Leth, Simpson, Toksvig: Over En Sagte Ild, 2014
Lægger ud med denne lille åbningsperle ud i det danske landskab og ind i det danske sprog.
Jeg er vild med kombinationen af dette atmosfæriske lydunivers i samhørig dans med Leths fabuleren over de menneskelige afkroge.
Erykah Badu: On And On, 1997
Da jeg så, at Erykah Badu, min fortids heltinde, kom til Danmark under jazzfestivalen, gik jeg i gang med at genopdage min yndlingsskive, "Baduizm" fra 1997. Har nok hørt "On and On" en million gange, lavet smidige hoftebevægelser foran spejlet og aflyttet hver en frasering, til jeg kunne dem i søvne. Og så er der den sindssygt swingende tilbagelænede timing. Uuuh, det holder evigt!
Moddi: A Matter Of Habbit, 2016
Jeg faldt over "A Matter of Habbit" i forbindelse med en koncertrække, jeg skal lave sammen med andre kunstnere, hvor vi synger "forbudte sange", der er nægtet airplay af 1000 dårlige grunde.
Da jeg hørte denne smukke sang, der beskriver krigen i Israel, gik den lige i maven på mig. Det er en israelsk sanger, Izhar Ashdot, der oprindeligt har skrevet den, men Moddis fortolkning, hans evne til at forløse stemningen og håbløsheden i sangen er et smukt og vigtigt tiltag og en opdagelse, jeg er rigtig glad for.
Kim Larsen: Ode Til Sensitiva, 2007
Ja, jeg ved godt, det ikke ligefrem er GAFFAs målgruppe, men nu kommer min 3-årige basse hoppende ind ad døren, og så skal der altså lige danses lidt til musik i børnehøjde.
Jeg leder altid efter gedigne børnesange, jeg også selv gider at høre, og som jeg synes har noget dannelse. Dér rammer Kim Larsens skønne flab smilet og hyggen i det lille hjem. Det gør de fleste af sangene fra "Cykelmyggen og Dansemyggen" egentlig.
Uhørt: Østerbro, 2016
Jeg elsker at falde over musik, hvor den danske poesi folder sig ud og maler billeder på indersiden af mine øjenlåg. Det gør Lone Hørslevs tekster i front for UHØRT. Min første lejlighed lå på Østerbro, og når jeg hører denne sang, ser jeg de mange gåture, de sene nætter alene med guitaren, kærlighedens problemer og alt det andet fra dengang passere revy.
Chet Baker: It's Always You (vocal), 1956
Jeg er vokset op med jazzen som en del af min vejrtrækning. Den gør mig tryg og får mig til at slappe af. Samtidig er der både dybde, lethed og grænseløs musikalitet, som jeg godt kan lide også at give videre til min søn. Og så kan man for eksempel sidde og lave togbane, bage boller sammen eller noget andet hyggeligt. Chet Bakers fløjlsbløde stemme og trompet finder altid vej til søndag i sindet.
Richard Ashcroft: They Don't Own Me, 2016
Her i juni fik jeg mulighed for en spontan tur til NorthSide Festival. Jeg ankommer til pløre-mudder-tis-og-lugten af flæskestegssandwich, men går direkte efter lyden af ham her. Den koncert, den udstråling, det band, den stemme og hans hærgede autenticitet vælter mig fuldstændig omkuld og må, ud over mine Radiohead-helte, være årets koncert. Det er godt nok ikke helt det samme at sætte albummet på, men når denne her ryger på, er jeg straks tilbage til en uforglemmelig koncertoplevelse.
Kirstine Stubbe Teglbjærg: Drømmenes lyd, 2012
Kirstine Stubbe Teglbjerg (tidligere frontfigur i Blue Foundation) og sangskriveren Nana Jacobi har sammen lavet et fantastisk koncert koncept, HUN SOLO, hvor de inviterer 3-4 forskellige danske kvindelige artister til at spille deres sange solo. Jeg har haft fornøjelsen af at være med nogle gange, mødt og hørt en masse seje og talentfulde kvinder, og hver gang har jeg glædet mig til at lytte til denne perle af en sang af Kirstine. Hun står bare dér med sin hærgede el-guitar, sin smukke stemme og budskabet om at lukke lyset ind, så det giver mig en klump i halsen og tåre i øjenkrogen. Det har endnu ikke slået fejl. Det er drømmenes lyd.
London Grammar: Rooting For You, 2017
London Grammar er blevet et favoritband. Har grebet lidt ud i luften og valgt denne smukke sang fra deres nyeste skive “Truth Is a Beautiful Thing”. Hannah Reids dybt klingende og glasklare vokal skærer igennem det meste. Det er så befriende ærligt, på én gang stærkt og såbart. Og så er der plads til at mærke det store tomrum, man efterlades i som lytter.
Jeremy Denk, J. S. Bach: Aria, 2013
Herhjemme starter og slutter dagen med et stille klassisk stykke. Så hvorfor ikke gøre det her også. Bliver aldrig træt af denne smukke "Aria". Godnat og god sommer!
