Nyhed

George Michaels sidste interview er offentliggjort

GAFFA.dk – alt om musik

Popikonet George Michael, som døde juledag sidste år, gav sit sidste interview nogensinde til Kristy Young fra BBC tidligere i december, altså kort før sin død. Interviewet under titlen George Michael: The Red Line blev bragt på BBC i aftes. Programmet kan endnu ikke høres online (i hvert fald ikke fra Danmark), men NME har hørt det og har citeret nogle af højdepunkterne.

I interviewet siger George Michael blandt andet, at han ikke har fået lov til at leve et helt liv til fulde, og han føler ikke, at han har fået opnået, hvad han vil. Han vil gerne finde sin plads her i verden, og han mener, at han som performer havde et valg om enten at finde en plads i livet sammen med en partner, eller også at leve sit professionelle liv.

Han taler også om sin seksualitet og indrømmer, at han skjulte sin seksualitet i mange år, fordi angsten for AIDS var så udbredt i 1980'erne. George Michael sagde også, at han havde en meget gammeldags familie. Derfor sprang han ikke tidligere ud som homoseksuel, fordi det ville have store konsekvenser for ham såvel som hans familie, ikke mindst hans nu afdøde mor, og hans venner.


"Det var ikke en god tid, ikke en god tid for bøssesamfundet. Så for min mors skyld og min søsters skyld ville jeg ikke have, at de skulle se på mit liv som et farligt sted."

George Michaels seksualitet blev først afsløret efter en uheldig hændelse på et toilet i Will Rogers Memorial Park, i Beverly Hills i 1998. Her blev han anholdt for at forsøge at lægge an på en civilklædt politibetjent, og han sprang herefter ud.

ANNONCE