Nyhed

VIDEO: Kippenberger og Jarlen i intens stirrekonkurrence

GAFFA.dk - Alt om musik

Tobias Kippenberger, den tidligere forsanger i det danske rockband The Floor Is Made of Lava, er nu aktuel med et nyt soloprojekt under navnet Kippenberger. Nu udgiver han en intens musikvideo til debutsinglen ”Op og ned i showbiz”, hvor han sidder over for selveste Mr. Showbiz, Jarl Friis-Mikkelsen.

Kippenbergers debutsingle ”Op og ned i showbiz” kommer efter, at Tobias Kippenberger de sidste tre år er trådt et skridt ud af det musikalske cirkus for at trække vejret, puste ud og forsøge sig som ægte, voksent menneske, med et rigtigt arbejde, familieforøgelse, og hvad der nu ellers hører til at runde de 30.  

LÆS OGSÅ: The Floor is Made og Lava-frontmand klar med soloprojekt: ”Jeg er træt af rock”

Nummeret tager udgangspunkt i de erfaringer og overvejelser, han i de sidste tre år har gjort sig, og som kredser omkring en slags voksen FOMO. Gjorde man, hvad man kunne og nåede man, hvad man ville?

 

Dyr jakke Hurtigt hår Video på vej

Et opslag delt af Tobias Kippenberger (@klikkenberger) den

”Sangen handler om at føle sig uforløst og de kampe, man tager med sig selv og sin omverden for at komme det til livs. På den ene side er det jo helt latterligt at have det sådan, når man har en sød kæreste, gode venner og et job, man er glad for. Men der vil nok altid mangle noget. Jeg tror, det er en urkraft i os mennesker, der skal sørge for, at vi ikke går i tomgang,” fortæller Tobias Kippenberger.

LÆS OGSÅ: Wonderfestiwall 2018 klar med de fire første navne

”De sidste tre år har jeg kæmpet med følelsen som podcaster, revisor og spejder, men da jeg begyndte at skrive tekster på dansk, var jeg pludselig klar til at tage kampen op med musikken igen. Det er en befrielse at skrive på sit modersmål, en barnlig glæde, som at tegne fagter i luften eller slå kolbøtter,” beretter Kippenberger.

Se den nye video her:

 

ANNONCE