Nyhed

Burde Prince-monument erstatte statue af Columbus?

GAFFA.dk - Alt om musik

Mens internettet stejler over posthume informationer om popprinsen – såsom at han har fået sin egen officielle nuance af lilla, eller at han angiveligt var i rivalisering med Michael Jackson – så sker der noget helt andet i Minnesota. Her er mindet om Prince involveret i en politisk diskussion.

Ifølge musikmagasinet NME har fans af Prince således fremlagt en afstemning, hvor et monument af popprinsen skal erstatte statuen af Christopher Columbus i St. Paul i Princes hjemstat Minnesota.

Christopher Columbus er kendt som den eventyrlystne opdagelsesrejsende, der i slutningen af 1400-tallet og starten af 1500-tallet “opdagede Amerika,” til trods for, at Amerikas oprindelige folk naturligvis allerede boede der. Udover denne bedrift er Colombus, og i særdeleshed hans besætning, yderligere kendt for både plyndring, voldtægter, kanibalisme og slaveri.


Tiltaget i Minnesota er således en del af større kampagne, som søger at fjerne alle rester af og symboler på slaveri og undertrykkelse i Amerika. I henvendelsen lyder det blandt andet:

“I stedet for at glorificere en mand, som ønskede at undertrykke sorte og oprindelige amerikanere, bør vi i stedet ære medlemmer af vores samfund, som vi finder inspirerende.”

Netop denne forespørgsel lægger op til en relevant undersøgelse af spændingsfeltet mellem vigtig kulturarv og racistiske symboler.


Seneste lignende sag opstod i sidste måned, hvor det blev foreslået at erstatte et monument i Portsmouth, Virginia med en statue af Missy Elliott.

Prince står blandt andet bag det ikoniske hit "When Doves Cry", som du kan høre lige her: 


 

 

ANNONCE