GAFFA.dk – alt om musik
I mandags kunne GAFFA skrive, at soulsangerinden bag kæmpehittet "Respect", Aretha Franklin er alvorligt syg. Nu bekræfter og udtaler familien sig om sangerindens tilstand.
Den 76-årige sangerindes familie har bekræftet, at Franklin er alvorligt syg, og at hele familien er samlet omkring hende i hjemmet i Detroit. De takker samtidig alle for al den kærlighed og support, som der er kommet deres vej.
Sangerinden har kæmpet med store sundhedsproblemer de seneste år og blev diagnosticeret med kræft i 2010.
Franklins manager, Gwendolyn Quinn har udtalt sig til People Magazine: "Aretha Franklin har været familiens overhoved siden bortgangen af alle sine søskende. Kærligheden hun har til sin familie kan man ikke sætte ord på".
LÆS OGSÅ: Aretha Franklin er alvorligt syg
Nevøen, Tim Franklin fortæller, at soul-legenden er i gode hænder derhjemme: "Hun er opmærksom, griner, driller og kan genkende folk. Familien er hos hende. Jeg så hende for en uge siden, og vi talte næsten sammen en hel time".
Tim Franklin afslutter med, at familien er stadig håbefuld på trods af den alvorlige sygdom, og at de fortsat beder fans om at sende deres kærlighed og bønner.
LÆS OGSÅ: Jewels In The Crown: All-Star Duets With The Queen Of Soul
Sangerindens sidste performance var ved Elton Johns AIDS Foundation i New York i november. Hendes imponerende karriere spænder sig over mere end fem årtier. I alt har Franklin vundet 18 Grammy-priser og solgt mere 75 millioner albums verden over. I en alder af blot 14 år udgav hun sit debutalbum, som sidenhen er blevet til en beundringsværdig samling på i alt 42 studiealbum.