Nyhed

Slaves vender tilbage til Danmark

GAFFA.dk - alt om musik

Efter et brag af en koncert på årets Roskilde Festival kan Slaves nu annoncere, at de vender tilbage til de danske kyster til efteråret. 

Slaves formåede at starte årets Roskilde Festival med et brag fra Pavilion-scenen. Hvis du er en af dem, der gik glip af denne eksplosion af punket vrede, så frygt ej – de vender tilbage til landet, når Lille Vega tirsdag den 19. oktober ligger scene til den engelske duo. 

Punk rock-duoen består af Isaac Holman på trommer og vokal samt Laurie Vincent på guitar, bas og vokal. Sammen har de siden 2015 udgivet to anmelderroste studiealbums, som efterfølges af Acts of Fear and Love den 17. august. Slaves har allerede udgivet en forsmag på det kommende album i form af to singler, "Cut And Run" og "Chokehold". 


LÆS OGSÅ: Nye udgivelser vi glæder os til

GAFFA belønnede Slaves' Roskilde-koncert med fem ud af seks stjerner, hvor de fik følgende ord med på vejen: "Slaves er en virkelig effektiv enhed. Ud over at den tæt skårne rockmusik er helt uden pis, så har de spillet hundredevis af koncerter de sidste par år, så de fremstår erfarne og sikre". 

Slaves turnerer på nuværende tidspunkt rundt i Europa, inden de vender snuden mod USA. 


Billetsalget starter fredag den 10. august. 

Se videoen til "Chokehold" her: 

ANNONCE