Nyhed

Yelle inviterer til elektronisk popfest

GAFFA.dk - alt om musik

Der er garanti for fest, når den franske popduo Yelle indtager scenen på Lille Vega d. 21. februar, 2019. 

Der vil være franske fraser og friske popbeats en masse, når Yelle gæster Lille Vega til februar. Bag bandnavnet gemmer sig nemlig en electro-popduo, der gennem mere end et årti har leveret solide popproduktioner og liveoptrædeneder. Billetsalget starter i dag. 

Under navnet Yelle findes frontfiguren Julie Budet, den franske sangerinde der leverer excentriske og sexede tekster på fransk. Sammen med produceren Jean-Francois Perrier aka GrandMarnier, udgør de en duo, der har skabt hits som "A Cause Des Garcons" og "Je Veux Te Voir", samt pop-dancehittet "Complètement Fou" fra bandets seneste album fra 2014.


LÆS OGSÅ: Yelle: Store Vega, København

Koncerten i Lille Vega bliver tredje gang, Yelle spiller i Danmark. Sidste koncert blev rykket fra Lille Vega til Store Vega på grund af stor efterspørgsel. GAFFAs anmelder uddelte fem store stjerner til denne koncert, og fremhævede især bandets tætte kontakt til det feststemte publikum:

"Vegas gæster hopper, springer, synger, klapper, så man sjældent har set det før." 


LÆS OGSÅ: Yelle: Safari Disco Club

Publikum kan forvente en lignende fest til februar, hvor popmaskinen igen indtager scenen med deres store bagkatalog af dansable hits. Netop nu er Yelle aktuelle med den spritnye single, "OMG!!!", der kan findes på streamingtjenester.

ANNONCE