Nyhed

JULEKALENDER-LÅGE 11: Hør årets bedste sang ifølge Folkeklubben

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2018. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Folkeklubben, der i år har turneret akustisk og udgivet deres meget roste fjerde album, Sort tulipan, som de følger op med en Danmarkstour fra slutningen af januar.

LÆS OGSÅ: Folkeklubben vender blikket indad på fin firer

11. Phosphorecent: New Birth in New England 


Sanger og sangskriver Kjartan Arngrim: – Vi hørte Phosphorecent sammen på Pumpehuset i oktober måned. En magisk aften med en sublim sangskriver og et magisk band, der spiller på den måde, kun amerikanere kan gøre det; ikke så meget snak, et par floskler om, at det er “great to be back” og så ellers bare musik – og så videre til næste scene, næste by. Fint.
 
– Jeg kom fra et foredrag med Torben Ulrich og mødte de to gange Rasmus (de to andre bandmedlemmer, guitarist Rasmus Dall og trommeslager Rasmus Jusjong, red.) et stykke inde i første sæt, helt oppe foran, og lad os bare sige, at vi blev inspirerede: vi sang hele vejen ud og videre i byen: “Nej, men jeg sad jo på en bar i New England."  Jeg vil vædde med, at den aften med Phosphorecent tilsat Torben Ulrich på en eller anden måde vil sætte aftryk, når Folkeklubben engang skal følge op på Sort tulipan.  
 
Hør sangen nedenfor:
 
 
Hør hele julekalender-playlisten på Spotify:
 
 
Hør playlisten på andre streamingtjenester, blandt andre Apple Music:
 
 
 
ANNONCE