Nyhed

JULEKALENDER-LÅGE 10: Hør årets bedste sang ifølge Speaker Bite Me

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2018. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Speaker Bite Me, der i år udgav deres første album i hele 11 år, det særdeles roste Future Plans – der fik hele seks stjerner af GAFFA.

10. Frk. Jacobsen: Thin Dry Sticks

Speaker Bite Me: – Frk. Jacobsen er hermed valgt. Fordi det er sådan, man gerne vil have det, når man åbner øjnene. Den nye dag skal være sådan. Fuld af nysgerrighed, legesyge og voksenalvor. Kanterne i musikken, der både er skarpe og kurvede. Systemer, man får lyst til at fare vild i, fordi det er helt trygt at falde fremad. En form for sikker snublen. Frk. Jacobsen har flaget, der viser, hvorfor musik kan ændre bevidstheden og dermed livet, og det elsker Spaker Bite Me.


Hør sangen nedenfor:

Hør julekalenderplaylisten på Spotify:

Hør julekalenderplaylisten på andre streamingtjenester, blandt andet Apple Music:



ANNONCE