Nyhed

Frontmand i det indflydelsesrige New York-band Jonathan Fire*Eater død

GAFFA.dk – Alt om musik

Jonathan Fire*Eaters forsanger Stewart Lupton er død, 43 år gammel.

Dette melder Consequence of Sound, som har fået bekræftet dødsfaldet via en Instagram-opdatering fra Sarah Lupton, Stewarts kusine.

I perioden 1993 til 1998 var Stewart Lupton frontmand i New York-bandet Jonathan Fire*Eater, som har fået meget af æren for, at byen fik sin store revival som musikby i begyndelsen af 2000-tallet.


Historien om bandet var også en vigtig del af sidste års bog "Meet Me In The Bathroom", der blev skrevet af Lizzy Goodman, en fortælling om New York-scenen fra 2001 til 2011.

LÆS OGSÅ: Stor nyhed fra Gorillaz

Artiklen fortsætter under videoen.

Jonathan Fire*Eater udgav ep'en Tremble Under Boom Lights i 1996 og fik megen medieopmærksomhed. Bandet spillede opvarmingsjobs for britpopheltene Blur og Pulp og fik en stor pladekontrakt med DreamWorks.


p>

Efter udgivelsen af debutalbumet Wolf Songs For Lambs forlod Lupton bandet og flyttede til Washington, DC for at studere poesi. De tre andre medlemmer i Jonathan Fire*Eater, Paul Maroon, Matt Barrick og Walter Martin, startede bandet The Walkmen, efter at Lupton forlod dem.


Det er endnu ikke offentliggjort, hvad der forårsagede Stewart Luptons tidlige bortgang.

ANNONCE