GAFFA.dk – alt om musik
Den intet mindre end ikoniske, om end i den brede offentlighed relativt ukendte sangskriver Burt Bacharach vil i år give sin eneste koncert i Danmark i Musikhuset Aarhus 16. juli.
Den amerikanske komponist er et af de væsener, hvis skæbne på en eller anden vis var ganske udlagt fra starten. I Mozarts ånd lærte han at spille guitar, klaver, cello og trommer fra barnsben. Han tog dernæst til New York, dels for at læse musikteori og komposition, og dels for i et tidligt (og dertilhørende ulovligt) stadie i livet at dyrke de fremvoksende jazzklubber og sine dertilhørende bebop-helte Dizzie Gilespie og Charlie Parker. Efter at det musikalske havde bragt ham både til Montreal, Santa Barbara og Tyskland (i krigens anliggende) begyndte hans musikalske virke for alvor at tage fart, da han begyndte at komponere for The Ames Brothers, Patti Page og Steve Lawrence. Herigennem fandt han sin mangeårige samarbejdspartner, tekstforfatteren Hal David, og disse blev en frygtindgydende duo i hitproduktionen i især 50'erne og 60'erne.
Af de mest markante kollaborationer, som løb over stablen i denne periode var hans virke som sangskriver i The Drifters og deres backup-sangerinde Dionne Warwick, som senere hen skulle få sig en ganske bemærkelsesværdig karriere, med Bacharach i ryggen hele vejen. Dette var det tætteste samarbejde, han har haft med en musiker i sin karriere. Siden dengang er det desuden blevet til en langt række samarbejder med bl.a. Elton John, Earth, Wind and Fire, Stevie Wonder og Elvis Costello blot for at nævne nogle. Det eneste reelle soloudspil, der nogensinde fandt vej med selvskrevne tekster til musikken fandt først sin vej i 2005 med "At This Time", hvor Bacharach da også lod etablerede kunstnere som Costello, Dr. Dre og Rufus Wainwright agere vokalstyrke på albummet.
Når man hører Bacharachs diskografi igennem med hits som "I'll Never Fall in Love again", "I Say a Little Prayer", "(They Long to be) Close to You" og "Raindrops Keep Falling on My Head", går der en særlig stemning igennem. En melankoli holdt oppe af en umiskendelig akkordgang, der forener jazz og bossa nova på forunderlig vis, og som utvivlsomt leder tankerne hen på navne som Stan Getz og Gerry Mulligan i samme vending.
Burt Bacharach har gennem årene modtaget seks Grammyer. Ifølge hans egen hjemmeside havde han i 2014 skrevet 73 top 40-hits i USA og 52 i Storbritannien. Hans sange er inspillet af mere end 1000 forskellige kunstnere.
Anledningen til denne visit er således også Aarhus Jazz Festival, da Bacharach spiller i Musikhuset d. 15. juli, hvilket er intet andet end imponerende i betragtning af, at den store komponist er tæt på at have rundet de 90 (født i maj, 1928).
Lineuppen bliver som følger:
Burt Bacharach (klaver, dirigent)
Bill Cantos (keyboards)
David Coy (el-bas)
Elizabeth Chorley (violin)
Thomas Ehlen (trompet og flygelhorn)
John Ferraro (trommer og percussion)
David Joyce (keyboards)
Dennis Wilson (blæsere)
Josie James (sanger)
John Pagano (sanger)
Donna Taylor (sanger)
Nedenfor kan du se Elvis Costello og Burt Bacharach fremføre "Toledo" fra deres fælles album Painted from Memory fra 1998.