Nyhed

P6 Beat Rocker klar med to nye navne

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

P6 Beat Rocker Koncerthuset har netop offentliggjort to nye navne til det udsolgte show i DR Koncerthuset lørdag den 19. januar: indie-poprockerne Sterling og metalbandet Slægt.

Sterling:

Indie-poprockerne Sterling kender opskriften på et vaskeægte radiohit. I 2002 blev bandet således udvalgt til den allerførste udgave af DR’s demo-koncept KarriereKanonen på P3 og spillede på årets Spot Festival i Århus. Debutalbummet ”Solo Danser Mama Sjus” fra 2004 sparkede for alvor gang i karrieren, og i 00’erne markerede Sterling sig med radiohits som ”Lyssværd”, Brian Eno/TV-2-coveret ”Ubesvaret opkald” og ”Ikke rigtig i mit hoved”. Kvartetten er senere blevet til en trio, men efter otte års pause er Sterling nu atter aktuel med comeback-ep’en Sorte Tangenter, hvorfra singlen "Tsar Bomba" er blevet et solidt hit på P6 Beat dette efterår. Koncerten ved P6 Beat Rocker Koncerthuset bliver også gruppens første show i otte år.


LÆS OGSÅ: Finurlige danske indierockere tilbage, hvor de slap

Artiklen fortsætter under sangen:


Slægt:

Det københavnske metalband Slægt startede som et soloprojekt i 2011, men blev hurtigt til en duo og senere igen til en kvartet. De udgav debuten Ildsvanger i 2015 og fulgte det i 2017 op med Domus Mysterium – en præstation, der fik Ekstra Bladets Thomas Treo til at kåre pladen som "Årets Udgivelse". Slægt spiller episk, mørk metal og har netop udgivet deres tredje album, The Wheel.

P6 Beat rocker Koncerthuset har i forvejen offentliggjort det norske indiepopband Kakkmaddafakka og det mangeårige danske støjrockband Speaker Bite Me.


ANNONCE