Nyhed

Karl William annoncerer album og Danmarkstour

GAFFA – 35 år i musikkens tjeneste

Karl William er snart på trapperne med et kommende album – og nu annoncerer han en lang række tourdatoer, hvor han vil stå på scenen med de nye numre.

Flere danske byer får fornøjelsen af Karl William, når han drager ud på landevejene i det nye år. På Facebook er koncertdatoerne netop offentliggjort – se dem nederst i artiklen. 

Albummet Livet, faldet og alt det andet er snart på vej og sat til udgivelse den 5. oktober. I et interview med GAFFA har Karl William tidligere fortalt følgende om det kommende album: "Livet, faldet og alt det andet er mest af alt et kærlighedsalbum. Dét at have en kæreste, og så pludselig ikke have hende mere, optog mig meget i den periode. Og som mange musikere nok kan nikke gekendelse til, så er kærliged, forelskelse og hjertesorg altid nemt at skrive om."

Albummet vil være todelt – fem numre, som foregår før bruddet med ekskæresten og fem numre, der udspiller sig efter bruddet. 

LÆS OGSÅ: Karl William: Placebo

Hele fem år er det gået siden Karl William udgav sin første single og i 2015 udgav han debutalbummet Placebo. Sidenhen har succesen været stigende og Karl William har toppet de danske hitlister med blandt andet "Blind Igen" og "Om Igen". 

Karl William har haft travlt med koncerter i løbet af den solrige sommer, blandt andet var han en del af Smukfests festivalsprogram. En koncert som GAFFAs anmelder kvitterede for med fire stjerner og følgende rosende ord til koncerten, der bød på flere smagsprøver fra det kommende album: "De nye sange ligger i tydelig forlængelse af forgængerne, stadig ofte i midt-tempo og med en let melankolsk undertone(...) Alt i alt leverer Karl William en absolut godkendt præstation, som fortsat efterlader forventningerne høje til hans andet album."

Tourdatoer 2019:

01.02: Taastrup Teater, Taastrup 
02.02: Musikhuzet Bornholm, Rønne 
07.02: Horsens Ny Teater, Horsens 
08.02: Fermaten, Herning
09.02: Musikkens Hus, Aalborg 
14.02: Turbinen, Randers
15.02: Godset, Kolding 
16.02: Posten, Odense 
22.02: Grønnegades Kaserne, Næstved 
23.02: Musikhuset, Aarhus
28.02: Skive Theater, Skive 
01.03: Mantziusgården, Birkerød
02.03: Sønderborghus, Sønderborg 
07.03: Bygningen, Vejle 
08.03: Tobakken, Esbjeg 
09.03: Borgeforeningen, Svendborg 
14:03: Ringsted Bibliotek, Ringsted 
15.03: Tøjhuset, Fredericia 
16.03: Kedelhuset, Silkeborg 
22.03: Store Vega, København

ANNONCE