x
Den talentfulde sanger slog sit navn fast, selvom ikke alle kunne huske det

Karl William, Smukfest, Bøgescenerne

Den talentfulde sanger slog sit navn fast, selvom ikke alle kunne huske det

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

"You had one job, Søren Rislund," fristes man næsten til at sige til Søren Rislund. Den ellers normalt meget tjekkede konferencier kommer til at kalde Karl William for Karl Emil, men ellers er der ikke meget at brokke sig over, det skulle da lige være den kontante regn denne sidste dag på Smukfest.

Karl William udgiver dette efterår sit andet fuldlængdealbum, som vi får flere smagsprøver på sammen med højdepunkter fra bagkataloget, som også tæller to ep'er fra og med debuten i 2014. Karl William har medbragt fem musikere, to keyboardspillere, en guitarist, en bassist og en trommeslager, og de har også alle sammen en Mac med på scenen – sådan ser et band åbenbart ud i dag. Langt det meste af det, vi hører, lyder dog til at være live, og andelen af backtracks er ikke påfaldende.

En smule ærgerligt er det dog, at Karl Williams ellers så flotte, lyse, nasale stemme ligger en kende lavt i mikset, så man ikke helt kan nyde alle nuancerne i hans ganske interessante danske tekster. For eksempel "Placebo", der begynder med den nysgerrighedsvækkende linje "Jeg kan se noget, jeg ikke skal se, når jeg lukker øjnene". Der er noget med vokalen, der minder mig lidt om Tue West, hvilket absolut skal tages som en kompliment, tilsat en smule r&b- og soul-fraseringer.

De nye sange ligger i tydelig forlængelse af forgængerne, stadig ofte i midt-tempo og med en let melankolsk undertone. Blandt de ældre numre er den førnævnte ballade "Placebo", titelnummeret på Karl Williams første album, et højdepunkt, med smukt trompetspil.

Hvis man skal indvende noget er det, at Karl William har gemt næsten alle sine hits til sidst i koncerten, så der går lidt tid, inden der for alvor kommer gang i publikum. Vi får godt nok "Forstenet" som sættet andens sang, men så går der en rum tid med lidt mindre kendte numre, og publikum vågner først for alvor, da Burhan G kommer på som duetpartner i dette forårs landeplage "Samme vej". Herfra følger hit på hit i form af "Blind igen" (et af de få up-tempo-numre), den meget smukke, lavmælte "Alt er fint" og "Om igen" (også up-tempo), og så er koncerten slut – og jeg ville nok have spredt dem bredere ud på sætlisten. Det er dog småting, og alt i alt leverer Karl William en absolut godkendt præstation, som fortsat efterlader forventningerne høje til hans andet album. Til den tid burde Søren Rislund også kunne huske hans navn.

 

Sætlisten:

Modvind (ny)

Forstenet

Høje strå (Dunhammer) (ny)

Lidt ad gangen (ny)

Syredronning

Før mig (ny)

Vi er vi

Placebo

Se

Du sagde (ny)

Faldet (ny)

Samme vej

Blind igen

Alt er fint

Om igen


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA