Nyhed

Ugen hitlister: Lukas Graham hitter atter blandt danskerne

GAFFA - 35 år i musikkens tjeneste

Onsdag er ugedagen, hvor de officielle danske hitlister bliver offentliggjort. I de danske hjem er det for tiden charmøren Lukas Graham, der skråles med på. 

Succesen er ikke til at tage fejl af. Hans koncerter bliver udsolgt i løbet af få minutter, han har opnået stor international succes, og Lukas Graham topper nu igen de danske hitlister med en ny single. Kærlighedsballaden "Love Someone" finder man på førstepladsen på ugens trackliste, en sang som er en del af albummet 3 (The Purple Album), som snart er på vej fra succesgruppen. 

"Su Casa" med Kesi og Gilli slår sig slået af Lukas Graham, som nu må rykke ned på andenpladsen efter fire uger i streg med førertrøjen på. Herefter følger Benny Blanco feat. Khalid & Halsey med nummeret "Eastside".

Af nyheder på tracklisten finder man flere hiphop-numre, blandt andet Kanye West feat. Lil Pump med "I Love It" på sjettepladsen, Benny Jamz og Kesi med den nye single "Tjep" finder man fire pladser længere nede på 10. pladsen, og den unge danske rapper ZK går ind på 13. pladsen med den energifyldte single "Desert Eagle".

LÆS OGSÅ: Lukas Graham giver danske ekstrakoncerter

Danskerne er sandsynligvis allerede begyndt at varme op til de fire store arena-koncerter med Lukas Graham til vinter. På ugens albumliste, finder vi nemlig en genganger -  debutpladen fra Lukas Graham fra 2012, som ryger ind på 22. pladsen. 

For anden uge i streg finder man Eminems tiende studiealbum, Kamikaze på førstepladsen på albumlisten. Drake befinder sig på andenpladsen med Scorpion, og tredjepladsen går til Post Malones Beerbongs & Bentleys. Af nyheder finder man på syvendepladsen Paul McCartneys 18. studiealbum Egypt Station, der blev udgivet for halvanden uge. Rasmus Nøhr indtager 16. pladsen med det nye album Monas Butik. Den netop afdøde Mac Miller seneste album fra august, Swimming ryger ind på 13. pladsen - den talentfulde rapper, som vi desværre måtte sige farvel til den 7. september i en alder af blot 26 år. 

To danske prominente rappere rammer også ugens albumliste - Pede B med den nyeste plade Over Askeskyen 3 og Per Vers med Knust Kunst, som fik fem flotte stjerner fra GAFFAs anmelder. 

LÆS OGSÅ: Nekrolog: Mac Miller - Gone too soon

Lukas Graham er et navn, som skal nævnes igen, når man taler om airplaylisten – det, som spilles i radioen. Den nye single fra gruppen er et nummer, som radiokanalerne også har fået øjnene op for, og som indtager fjerdepladsen. Det nummer, som for tiden bliver spillet allermest på de danske radiokanaler, er "Wild" med den unge Hugo Helmig

Pede B og Per Vers var at finde på henholdsvis 34. og 37. pladsen på albumlisten, men når der er tale om vinylsalg, er de nogle af dem, som for tiden sælger allerbedst. Per Vers indtager førstepladsen på Vinyl-40 og Pede B fjerdepladsen. Paul McCartney sælger også godt i pladebutikkerne, hvor hans seneste plade går ind på andenpladsen og Pligten Kalder med Længst Muligt i Eget Hjem på tredjepladsen.  

LÆS OGSÅ: Langt mere end en kunstsamling samplinger

ANNONCE