x
Per Vers: Knust kunst

Per Vers
Knust kunst

Langt mere end en kunstsamling samplinger

GAFFA

LP / Playground Music
Udgivelse D. 07.09.2018
Anmeldt af
Peter T. Aagaard

Det er vanskeligt at beskrive, hvordan Knust kunst er uden at ende med at beskrive, hvad det er. Albummet har været adskillige omveje og blindgyder igennem, inden Per Vers er endt med de 12 numre, baseret på 12 samplinger fra dansk musikhistorie. Det hele er produceret, omarrangeret og tilført nye musikere og sangere på en årelang rejse, så vild, at man kan skrive en bog om det. Og det er der også gjort, en fejende flot 100-siders booklet, der følger med vinyludgivelsen. Den får ikke så lidt.

Men hvordan er det så? Skræller man de mange hundekunster væk, står man heldigvis tilbage med 12 virkelig stærke numre, der viser Per Vers fra hans allerbedste sider som skrøbeligt menneske, skarp samfundsrevser og en fandens god sangskriver. Han favner både dem, der siger salam aleikum og dem der elsker salami og bacon.

Det kræver sin mand at tage favntag med en socialrealistisk tragedie af Benny Holst og forvandle det til historien om groupien “Band-Anna”, der knalder alle fra Kesi, Kato til Kandis. Per gør det så charmerende og sjovt, at man skal tilbage til “Black Power” for at finde mere veloplagte linjer.

I det hele taget er der et overskud i ordforrådet albummet igennem, der matcher de musikalske plottwist. Som på “Ingen kvinde ingen krig”, hvor Per sender skud ud til såvel Bob Marley som Notorious BIG og Svend Gehrs, mens han uvanligt aggressivt flår sit eget parforhold i stykker for at samle det igen. Omvendt er han på “Farvand” roligt fortællende til sin søn. Begge dele er modent og modigt, og spændvidden i Pers vokal er næppe hørt større.

“Knust kunst” er i udgangspunktet samplingens kunst, der lader Per rappe sammen med alle fra Annisette og Peter Belli til Carpark North og Marie Key. Men det er i lige så høj grad musikken og lyrikken, der opstår i mødet med de gamle skiver, som gør den lytteværdig. Per og produceren Es har ladet en stribe “rigtige” musikere spille med, og det giver en ekstra dimension at høre rullende trommer under Pers versefødder. Bedst kommer det til udtryk på afslutningsnummeret “Blærede linjer”, hvor Pers rap er en lang forvildet og for vild freestyle arabesk, der tryllebinder beatet og den konstant skiftende musik.

Det er ikke hver dag, man ser et album som “Knust kunst”, der i en sådan grad forpligter lytteren til at høre efter og forstå. Det er langt mere end en kunstsamling samplinger, og musikken er så at sige bedre end bogen. Tager man med på hele rejsen er der knus fra kunstneren.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA