Nyhed

VIDEO: Danske ONBC fortolker R.E.M. – og får ros af ophavsmændene

GAFFA – alt om musik

Også Jens Unmack er begejstret

Den danske indiepopkvartet ONBC udgav for nylig en afdæmpet fortolkning af R.E.M.s hurtige rocknummer "Texarkana" fra deres storsælgende album Out of Time fra 1991.

Nu er gruppen klar med en video til sangen skabt af Brian Raaby Andersen, Péter Becz og Jeppe Nim Jørgensen, og den kan du se nedenfor.


R.E.M. har selv rost ONBC's fortolkning, og på deres Facebook-side – der stadig bliver hyppigt opdateret, selvom gruppen gik i opløsning i 2011 – skrev de: "Vi elsker virkelig denne super-lyksalige, trance-skabende version af "Texarkana" af det danske band ONBC. Gruppen består af Tanja Simonsen, Mikkel Max, Camilla Florentz og Ivan Petersen, og de udkommer på Crunchy Frog. Hvordan mon deres fortolkning af "Low" (lavmælt ballade fra Out of Time-albummet, red.) ville lyde?"

Artiklen fortsætter under opslaget


Også Jens Unmack fra Love Shop har rost fortolkningen, og på sin hjemmeside skrev han for nylig: "Det danske Crunchy Frog-band ONBC giver et spritnyt og yderst fornemt bud på R.E.M.’s "Texarkana" fra Out of Time (1991)…"

Se videoen her:


Og originalen lyder sådan:

ANNONCE