GAFFA – alt om musik
I anledningen af 10-års jubilæet for debutpladen To Lose My Life... giver det britiske band endnu en dansk koncert
Danskerne kan åbenbart ikke få nok af White Lies. Bandet har allerede givet to udsolgte koncerter på dansk grund i 2019, på Train og i Vega i marts. Forleden annoncerede de en jubilæumskoncert i Falconer Salen, hvor de vil spille hele deres 10 år gamle debutalbum To Lose My Life..., og da den koncert blev udsolgt på ganske kort tid, giver de nu endnu en jubilæumskoncert, denne gang i Store Vega den 1. december. Billetsalget er i gang via Ticketmaster.
Gruppens koncert på Train i Aarhus 1. marts fik fem stjerner af GAFFAs anmelder, der blandt andet pointerede, at ”White Lies har simpelthen fra første tone fat i hver en fredagskoncertgænger, og de slipper ikke undervejs”.
LÆS OGSÅ: White Lies: – Vores musik skaber glæde på tværs af generationer
To Lose My Life... hjalp med at sætte det dengang unge indierock-band på det musikalske verdenskort med singler som "Death", ”Farewell to the Fairground” og titelnummeret. Siden da har gruppen udgivet fire studiealbums, og seneste skud på stammen, Five, fik i februar også rosende ord af GAFFAs anmelder.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Intet nyt er goth nyt – White Lies i topform
Lyt til White Lies' "Farewell to the Fairground" nedenfor: