Nyhed

When Saints Go Machine og Thomas Dybdahl giver fælles symfoni-koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Plænen i Tivoli byder på en særlig Fredagsrock-koncert når When Saints Go Machine og Thomas Dybdahl optræder sammen

På fredag den 23. august spiller When Saints Go Machine og norske Thomas Dybdahl sammen med Tivolis symfoniorkester Copenhagen Phil. Dette musikalske samspil sker, når de to bands giver Fredagsrock-koncert på Plænen klokken 22.00.

Den norske sanger og sangskriver Thomas Dybdahl udtaler om fredagskoncerten:


– Den 23. august har jeg den store ære at spille i Tivoli. Det har vi gjort før, men denne gang bliver det ganske anderledes. Vi har fået Copenhagen Phil til at spille sammen med os. Der kommer måske nogle overraskelser og nye sange. Det bliver en utrolig anderledes og sjov aften, og vi håber selvfølgelig så mange som muligt kan komme forbi og høre os.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE. Norsk akkuratesse og henførelse

Thomas Dybdahl er kendt for sange som “One Day You´ll Dance for Me”, “Just A Little Bit” og” This Love Is Here To Stay”. Den norske sanger har vundet et væld af norske priser og har hele vinteren turneret i USA og Europa. 


When Saints Go Machine kom sidste år med deres første udgivelse i fem år, It’s A Mad Love. Da When Saints Go Machine tidligere i år spillede sammen med Copenhagen Phil fik denne koncerten fuld plade med seks stjerner af vores anmelder. 

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: At folde drømmenes faner ud

ANNONCE