Nyhed

Benal offentliggør storhittende support-navn

GAFFA.dk – alt om musik

Når Benal drager på deres Benal Amazing Tour 2019 senere i november, bliver det med et velkendt opvarmningsband.

Benal er i disse dage ved at gøre sig klar til en relativt stor danmarksturné, og nu løfter duoen sløret for, hvem der kan opleves som support til koncerterne. Det bliver det danske band Jung, som får til opgave at løfte stemningen, inden Benjamin og Albert indtager scenerne rundt omkring i kongeriget. Jung har storhittet i vores egen lille andedam med numrene "Jeg Skal Nok Vente" og "Hun Kommer Tilbage".

LÆS OGSÅ: Se Jungs nye video - med Roland Møller i hovedrollen


─ Benal Amazing Tour 2019 bliver en fest for livet. Det bliver power, body, lights og amazing'ness. Det bliver Tina Turner i Las Vegas med de flotte ben. Det bliver en campingvogn fyldt med alt, hvad du elsker, på nær din fulde onkel. Han står uden for campingvognen og kigger koldt ind ad det lille vindue, mens hans bukser fyldes langsomt med urin og vemod, siger Benjamin Hav i en pressemeddelse.

Jung får også nogle fine ord med på vejen fra Benal:

─ Vi vil give folk noget amazing. Noget ekstra karatesparks-situation til skridtregionen. Derfor tager vi Jung med på touren. De har alle været dømt for hård vold. Hvis hård vold var en metafor for at være dejlig. Når Jung spiller, danser hjertet ballet gennem byer af vidunderlig lykke.


Benal Amazing Tour 2019 

To. 21. nov - Roskilde, Gimle
Fr. 22. nov - Horsens, Ny Teater
Lø. 23. nov - Odense, Posten
To. 28. nov - Kolding, Godset
Fr. 29. nov - Aalborg, Skråen
Lø. 30. nov - Aarhus, Train
Lø. 28. dec - København, Vega
 
Billetsalget er i fuld gang
ANNONCE