Nyhed

John Legend omskriver kontroversiel julesangtekst

GAFFA.dk - alt om musik

Teksten til den amerikanske julesang “Baby, It’s Cold Outside”, der antyder seksuel tvang, er blevet omskrevet på ny duet med John Legend og Kelly Clarkson

Den amerikanske soul- og r&b-sanger John Legend udgiver i næste måned et julealbum med titlen A Legendary Christmas: The Deluxe Edition, der byder på den amerikanske juleklassiker “Baby, It’s Cold Outside”. 

John Legend har dog taget sig den frihed at omskrive sangteksten visse steder, da der er noget lidt uldent over sangens originale tekst og stemning, der i nyere tid er blevet beskrevet som omhandlende “date rape”. En amerikansk radiostation er gået så langt som til at bandlyse julesangen fra overhovedet at blive spillet for at støtte op om #MeToo-bevægelsen.


Sangen, som er en duet mellem en mandlig og en kvindelig sanger, blev skrevet af Frank Loesser i 1944 og er siden blevet genindspillet utallige gange. Kontroversen omkring sangteksten bunder kort fortalt i, at en mand en kold vinteraften gør kur til en kvinde og på ret creepy vis forsøger at få hende til at blive mod sin vilje – for hvor svært kan det være bare at lade nogen tage hjem, når det er det, de gerne vil?

LÆS OGSÅ: John Legend beskylder R. Kelly for pædofili

Vurdér selv her, hvor lummer du synes stemningen er, i denne del af den originale sangtekst, som John Legend nu har omskrevet i sin moderne version af “Baby It’s Cold Outside”: 


Kvinden: I really can't stay (Manden: But, baby, it's cold outside)

I've got to away (But, baby, it's cold outside)

This evening has been (Been hoping that you'd drop in)


So very nice (I'll hold your hands, they're just like ice)

My mother will start to worry (Beautiful, what's your hurry?)

Et andet sted i den originale sangtekst antydes det, at den mandlige bejler har hældt noget i kvindens drink. Denne del af teksten bliver også kasseret, når John Legend synger duetten med Kelly Clarkson, ifølge Pitchfork.


Derimod indeholder den nypolerede version af sangteksten følgende ordveksling:

“What will my friends think...” synger Clarkson.

I think they should rejoice,” svarer Legend.


“... if I have one more drink?”

“It’s your body, and your choice.”

Herunder kan du se den originale sang fremført i den romantiske komedie Neptune’s Daughter fra 1949:


ANNONCE