Nyhed

Magtens Korridorer klar med turné og dato for nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Album til februar, turné til marts

Magtens Korridorer har netop offentliggjort, at de udgiver deres ottende studiealbum, Club Promise, den 12. februar 2021. Præcis en måned senere drager de på danmarksturné.

Bandet med Johan Olsen i front debuterede i 1998 med albummet Bagsiden af medaljen, der dog ikke blev den store succes – og i øvrigt kun fik én stjerne i GAFFA. Gruppen brød først igennem, da de efter nogle udskiftninger i lineuppen udgav singlen "Lorteparforhold" i 2005 efterfulgt af albummet Friværdi samme år – med stor opbakning fra blandt andet P3.


Det kommende album bliver efterfølgeren til Halvt til helt fra 2018 og rummer blandt andet efteråret single, der også hedder "Club Promise".

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Dagligdagens afmægtige trummerum

Magtens Korridorer kan opleves her – mærkeligt nok uden Aarhus på turnéplanen, men bandet spiller jævnligt i byen, så måske ikke de kommer forbi i løbet af 2021?


12. marts: Portalen, Greve

13. marts: Royal Stage, Aalborg

20. marts: Turbinen, Randers


26. marts: Elværket, Holbæk

27. marts: Vejle Musikteater, Vejle

2. april: Tobakken, Esbjerg


3. april: Folkets Hus, Struer

9. april: Tinghallen, Viborg

10. april: Tobaksgaarden, Assens


16. april: Gazzværket, Aabenraa

17. april: Musikteatret, Holstebro

23. april: Fredericia Teater, Fredericia


24. april: Dok5000, Odense

Billetsalg starter fredag den 18. december klokken 10 på: bill.et/magtenskorridorer2021

Varm op med "Club Promise":

ANNONCE