Nyhed

VIDEO: MORTEN får selskab af TikTok-stjerne på Fleetwood Mac-fortolkning

GAFFA.dk – alt om musik

Doggface kører stadig på longboard og drikker tranebærjuice

I efteråret fik det gamle Fleetwood Mac-hit "Dreams" en revival, da TikTok-brugeren Doggface alias Nathan Apodaca gik viralt med en video, hvor han kører på longboard og drikker tranebærjuice til tonerne af sangen fra 1977.

Nu har den danske dj-stjerne MORTEN og hans franske ven og kollega David Guetta lavet en coverversion af sangen med vokal fra den amerikanske sangerinde Lanie Gardner. Og i den tilhørende video optræder netop Doggface, igen naturligvis på longboard og drikkende tranebærjuice. Se videoen ovenfor – og se endelig hele videoen, da den slutter på en ganske finurlig vis.

MORTENs og David Guettas første samabejde, sidste års ”Never Be Alone" (feat. Aloe Blacc), er i øvrigt blevet MORTENs hidtil største interntionale succes. Singlen har indtil videre streamet mere end 32 millioner gange på Spotify alene.

LÆS OGSÅ: Ny musikvideo fra MORTEN – i vilde omgivelser

MORTEN har i øvrigt netop optrådt for 10.000 personer i Thailand – det må man godt dernede nu. Se en video derfra nedenfor.

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af MORTEN (@mortenofficial)

 

ANNONCE