Nyhed

TRØSTE-SPOT: Frontløberne inviterer til weekendfestival

GAFFA.dk - Alt om musik

Frontløberne har arrangeret en digital weekendfestival, som hylder Aarhus og den aarhusianske ungekultur. JJ Paulo, Angående Mig og Føl som er blandt de optrædende artister.

De virtuelle arrangementer og koncerter bliver flere og flere. Den aarhusianske projektplatform og kulturforening Frontløberne har med støtte fra Tuborgfondet skabt et digitalt festivalformat med titlen Transmission, som løer over denne weekend. Første koncert starter 23.00 fredag den 1. maj. 

– Coronaen skal ikke få bugt med Aarhus’ kulturelle nerve, og derfor har Frontløberne i samarbejde med en masse seje folk lavet en to-dages digital festival, der støtter og hylder den aarhusianske ungekultur. I weekenden vil I blive mødt af et overflødighedshorn af den svedigste ungekultur, og I behøver ikke engang at rejse jer fra lænestolen, fortæller medarrangør Julie Melgaard Smidt (Frontløberne) om arrangementet.


LÆS OGSÅ: VIDEOPREMIERE: Se fængende og smuk live-video til ”Vrede Kvinder”

Weekendens program byder blandt andet på navne som JJ Paulo, Angående Mig og Føl som, der alle skulle have spillet i Aarhus i weekenden til dette års Spot Festival. I stedet spiller de nu på Transmission, som også har fokus på det aarhusianske kulturliv og dets spillesteder.

Fredag aften står Aarhus Volume og Hans SOLO klar med dj-sæt og rapperen Jaden Castro, lørdag kommer Hvalfugl, Angående Mig, JJ Paulo og twentytwenty, inden festivalen søndag afsluttes med performances fra Frederik Snæland, Faratuben og Føl som.


LÆS OGSÅ: JJ Paulo-interview: Et stort afrikansk kys

Transmission er gratis og byder, foruden musik, på live-podcast, poetry slam, naturture, oplæsninger, lydteater og midnatsbio.

Besøg transmissionfestival.dk for at læse mere om eventet og de involverede. LIGE HER kan du finde link til livestream.


Koncertprogrammet ser således ud:

Fredag den 1. maj

23.00: Aarhus Volume feat. Hans SOLO x Jaden Castro


Lørdag den 2. maj

13.00: Hvalfugl

18.00: Angående Mig


20.30: JJ Paulo

23.00: twentytwenty

Søndag den 3. maj


16.00: Frederik Snæland

19.00: Faratuben

21.30: Føl som


ANNONCE