Nyhed

Deep Purple annoncerer nyt album

GAFFA.dk – alt om musik

Fans bliver beriget med både liveoptræden og nyt album til sommer.

De har produceret numre som ”Perfect Strangers”, ”Highway Star” og ikke mindst ”Smoke on the Water”. Nu er Deep Purple så tilbage med et nyt album, der udkommer den 12. juni i år.

Whoosh! er titlen på det kommende album, som samtidig bliver bandets 21. studiealbum. Rockbandet blev dannet i 1968, og veteranerne er altså langt fra færdige endnu.


LÆS OGSÅ: Deep Purple til Danmark

Det er ikke mere end et par måneder siden, at vi kunne bringe nyheden om, at Deep Purple besøger Danmark og Royal Arena til september. Her kan fans glæde sig til at høre spritnye sange, og dette har også ligget lidt i kortene. Tilbage i december sendte forsanger Ian Gillan nemlig flere kryptiske beskeder ud i offentligheden, og nu er den altså god nok. 

LÆS OGSÅ: Vitalt og (ve)modigt farvel


Albummet er – nok engang – produceret i samarbejde med Bob Ezrin, hvor Nashville har dannet rammen for sangskrivningen samt produktionen. Albummet er med bandets egne ord det mest alsidige værk til dato, de har produceret sammen.

Deep Purple garanterer, at det kommende album er med til at skubbe grænser, og at deres vrede over verdenssituationen vil kunne mærkes.

I mellemtiden inviterer vi jer indenfor til en klassiker, nemlig ”Smoke on the Water” fra 1971:

ANNONCE