GAFFA.dk – alt om musik
Efter den planlagte danmarkstour i dette efterår blev hurtigt udsolgt, annoncerer den danske pop/indiekunstner Calby en ny turné til vinter
Det er kun et år siden, at sangeren, sangskriveren og produceren Mik Thybo, der kalder sig Calby som en sammentrækning af Copenhagen og Valby, kom frem i det danske musikbillede. Indtil videre har han udgivet tre singler: ”Burnout”, ”The Million Dollar Song” og senest ”The Everyday Bit”. Det er dog nok til, at han har gjort sig bemærket.
Den første single, ”The Everyday Bit”, blev P3's Uundgåelige, og GAFFA udpegede ham i marts som ét af de upcoming navne, der var værd at holde øje med.
LÆS OGSÅ: HOLD ØJE MED: Fire favoritter fra vækstlaget
Calby har været hårdt ramt af pandemien med hele 15 aflyste festivalkoncerter. Men med denne tour tages der altså hævn; skulle der fortsat være restriktioner i 2021, har Calby og arrangørerne meldt ud, at de vil ”gøre alt for at gennemføre koncerterne under de givne restriktioner” – noget, kunstneren heldigvis har haft held med her i efteråret.
Billetsalget starter i morgen, fredag den 25/9 kl 10.00, via dette link.
LÆS OGSÅ: Danske Calby nomineret til prestigefyldt europæisk musikpris
Burnout Tour 2021:
07/01 Greve, Portalen
08/01 Vordingborg, Stars
09/01 Aalborg, Studenterhuset
21/01 Roskilde, Gimle
22/01 Kolding, Godset
23/01 Silkeborg, Kedelhuset
28/01 Odense, Posten
29/01 Vejle, Bygningen
30/01 Herning, Fermaten
04/02 Sønderborg, Sønderborghus
05/02 Aarhus, VoxHall
06/02 København, Store Vega
Varm op med hittet "Burnout":