Nyhed

Dinosaur Jr. udgiver nyt album til foråret

GAFFA.dk - Alt om musik

Nyt fra rockveteranerne

Den 23. april udkommer det 12. udspil fra støjrockgruppen Dinosaur Jr., i form af albummet Sweep It Into Space. Albummet blev indspillet i efteråret 2019 og skulle egentlig have set dagens lys i sommeren 2020. Men grundet corona-virussen og alt, hvad den medførte, blev udgivelsen skubbet til i år. 

Gruppens bassist Lou Barlow har på sædvanlig vis skrevet et par af sangene, og resten er kreeret af forsanger, guitarist og sangskriver J Mascis. Guitarist og sanger Kurt Vile gæster nummeret ‘’I Ran Away’’, som han også har været co-producer på, og som er den første single fra albummet. Hør den her:

Artiklen fortsætter efter videoen 

Dinosaur Jr. har sin helt egen genkendelige lyd, som de siden udgivelsen af debutalbummet Dinosaur i 1985 er blevet særdeles hyldet for. Efter 35 år i branchen – dog med en pause fra 1997-2005 – skaber gruppen stadig ny musik, og de bliver ved med at udvide deres univers, uden at gå på kompromis. 

En trackliste til albummet er også blevet offentliggjort: 

Sweep It Into Space-trackliste

  1. I Ain’t
  2. I Met The Stones
  3. To Be Waiting 
  4. I Ran Away
  5. Garden
  6. Hide Another Round
  7. And Me 
  8. I Expect It Always
  9. Take It Back
  10. N Say
  11. Walking To You
  12. You Wonder
ANNONCE