GAFFA.dk - alt om musik
Hør ”Your Parents' House” nederst i artiklen
Den unge danske singer/songwriter IAMJJ med det borgerlige navn Jacob Stenfatt Jensen giver ny lyd fra sig. Singlen, der peger i retningen af et nostalgisk tema beskriver IAMJJ selv sådan: ”Du skal høre “Your Parents’ House” lige nu, fordi du bliver transporteret tilbage til dine teenage-år og til din Greenfield-cykel. Følelsen af at gemme fem øl ude i hækken og til dengang, man kunne købe en pakke cigaretter for 28 kr.”
LÆS OGSÅ: Charmerende genrejonglør
IAMJJ albumdebuterede med Bloody Future i 2018, og siden er karrieren gået ganske stærkt. Han er nu tiknyttet et managementbureau i USA og drager på forårs-tour i april. Selve koncerterne bliver ikke i en ny konstellation, da IAMJJ optræder alene på scenen.
LÆS OGSÅ: GrimFest klar med et nyt navn til De Grimmeste Aftner
Videre udtaler IAMJJ om sin nye musik: "Med meget af det musik, jeg laver lige nu, har jeg haft lyst til at gå tilbage til det organiske og dyrke mine guitarer lidt mere. Fordi alt har været lukket, og der ingen festivaler har været, har jeg haft lyst til at lave noget musik, som jeg forstiller mig vil være energisk og sjovt at spille live.”
Den kommende tour lægger vejen forbi 15 spillesteder i Danmark, nærmere betegnet følgende:
8. april: Tobakken, Esbjerg
9. april: Kulturhuset, Skanderborg
10. april: Richter, Søborg
16. april: Stars, Vordingborg
24. april: BASaren, Brønderslev
28. april: Gimle, Roskilde
29. april: Badeanstalten, Slagelse
30. april: Dexter, Odense
12. maj: Sønderborghus, Sønderborg
13. maj: Bygningen, Vejle
14. maj: Musikkens Hus, Aalborg
16. maj: Vega, København
20. maj: Atlas, Aarhus
21. maj: Madbaren, Hanstholm
22. maj: Gjethuset, Frederiksværk
Hør den nye single nedenfor: