Nyhed

Frank Carter & The Rattlesnakes annoncerer dansk koncert – og nyt album

GAFFA.dk - alt om musik

Der er dømt full on energiudladning, når Frank Carter & The Rattlesnakes kommer forbi København - og det bliver med ny musik i bagagen.

Sidst det britiske punkrockband Frank Carter & The Rattlesnakes spillede i Danmark var i 2019, da de sammen med The Minds of 99 varmede op for Foo Fighters i fængslet i Horsens på årets varmeste dag. Nu tager de deres publikumstække og energiske væsen med sig, når de gæster Vega den 30. januar 2022 på deres omfattende Europaturné. 

Sidst de blev anmeldt af GAFFA var i 2017 på Copenhell, hvor der blev kvitteret med fire stjerner, og vi skrev: "Frank Carter er noget af det bedste, der er sket for punk".

Med sig har de deres nye album Sticky, der rammer gaden den 15. oktober. Titelnummeret er allerede på gaden, og du kan høre det her: 

Om "Sticky" siger Frank Carter:

"Sticky" handler om det øjeblik, hvor du er fuld ved et busstoppested klokken tre om natten. Du ved, at der ikke kommer flere busser, men du sidder der alligevel, fordi du er for fucked til at overveje dine andre muligheder. Din kebab ligger på jorden, der er en sød pige, der forsøger at få fat i dig på mobilen, og du bliver vækket af en beskidt lille ræv, der spiser dine sko."

Carter og Richardsons vision om at repræsentere underdog-typerne forstærkes af de mennesker, der optræder på Sticky. De gælder blandt andre Lynks, Cassyette og Primal Screams Bobby Gillespie, hvor sidstnævnte dukker op på nummeret "Original Sin".

Billetterne til koncerten den 30. januar kan købes her. 

ANNONCE