Nyhed

Madrugada på danmarksturné

GAFFA.dk – alt om musik

De norske mørkemandsrockere kan opleves på dansk grund i 2022

Det norske rockband Madrugada drager på turné i 2022 og giver i den forbindelse tre koncerter i Danmark, på Train i Aarhus 14. marts, i Vega i København 15. marts og på Posten i Odense 16. marts.

Gruppen debuterede i 1999 med albummet Industrial Silence, der blev en stor succes i hjemlandet med sine mørke og melankolske sange og også gav bandet et vist publikum rundt om i Europa, herunder Danmark. Det samme gjaldt de efterfølgende tre album, men i 2007 døde bandets guitarist Robert Burås pludselig, kun 31 år gammel. På daværende tidspunkt arbejdede gruppen på et nyt album, som de færdiggjorde og udsendte i 2008, hvorefter de tog på afskedsturné. Herpå indledte gruppens sanger Sivert Høyem en solokarriere.


I 2019 drog bandet så på genforeningsturné for at fejre 20 års jubilæet for debutalbummet, og i den forbindelse besøgte de også Danmark, hvor GAFFAs anmelder var begejstret for koncerten på Train.

LÆS OGSÅ: Madrugada gav alt, de havde

Nu har grupppen så valgt at fortsætte sammen, og de tager atter på turné i 2022. De har endnu ikke fortalt noget om ny musik, men bandet har netop offentliggjort en kort video på deres sociale medier, hvor man hører noget, der kunne lyde som uddrag af en ny sang.


Billetsalget begynder 16. juni klokken 10 på Allthingslive.dk

Varm op med klassikeren "Majesty" fra 2002:

 


 


ANNONCE