Nyhed

Medina drager på turné med Danmarks Underholdningsorkester

GAFFA.dk – alt om musik

Hitliste-veteranen byder til vinter på en alternativ form for koncerter med velkendte numre fra hendes musikkatalog

Siden Medinas gennembrudshit “Kun for mig” udkom i 2009, og i en længere periode blev fast inventar på diverse klubber og party-playlister, har hun formået at holde sig relevant. Nu inviterer sangeren til en række koncerter i november og december, hvor hun akkompagneret af Danmarks Underholdningsorkester vil give en ny og anderledes fremførelse af sine sange.

”At sætte strygermusik til mine sange bliver en virkelig spændende udfordring og oplevelse, som jeg glæder mig til at forløse sammen med Danmarks Underholdningsorkester. Jeg glæder mig til, vi skal dykke ned i mine sange og udforske dem på ny. Og jeg lover, at det bliver en koncert ud over det sædvanlige med plads til både de helt store symfoniske og magiske armbevægelser og de rolige passager, hvor vi skal helt under huden på publikum,” fortæller Medina om de kommende koncerter.


Medina debuterede i 2007 med Tæt på, hvor danskerne i første omgang blev præsenteret for sangeren på nummeret “Et øjeblik”. Gennembruddet kom med opfølgeren Velkommen Til Medina fra 2009, der bød på hits som “Kun for mig”, “Ensom”, “Vi to” og titelnummeret. Hendes tredje studiealbum For altid fra 2011 bød ligeledes på en stribe kæmpehits, i form af blandt andet “Synd for dig”, “Kl. 10” og “For altid”.

Hendes diskografi tæller desuden også 2018-albummet Grim og tre engelske albumudgivelser, der både indeholder originalt materiale og oversættelser af hendes danske hits. For fem år siden modtog hun æresprisen til Danish Music Awards, som tildeles artister, der har skabt et varigt aftryk på dansk musik.

Billetsalget startede i formiddags, og billetter kan købes lige her


Læs også: Medina: Her er mit soundtrack til livet 

 

Se alle koncertdatoerne her:


28.11.21 - Musikkens Hus Aalborg

04.12.21 - Arena Næstved

08.12.21 - DR Koncerthuset, København


09.12.21 - Royal Stage, Hillerød

15.12.21 - Sønderjyllandshallen, Aabenraa

16.12.21 - Musikhuset Aarhus


ANNONCE