Nyhed

Andreas Odbjerg tager på forårsturné

GAFFA.dk – alt om musik

Hitmageren kan opleves i 18 byer landet over

Popsanger- og sangskriver Andreas Odbjerg tager til næste forår på en danmarksturné, der bringer ham forbi hele 18 byer.

På turnéen kan fans se frem til numre som ”føler mig selv 100”, ”velkommen tilbage”, ”STOR MAND” og hitsangen ”i morgen er der også en dag". Desuden vil musikeren præsentere publikum for en række nye numre.


Odbjerg, der også er kendt fra duoen Moses: "Andreas", har i høj grad markeret sig på den danske musikscene de seneste par år. I 2020 udgav sangeren sin debut-ep med titlen Lance Armstrong, som modtog fem ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder – og dette til trods for at anmelderen i første omgang var skeptisk.

Det er dog ikke kun gennem sin egen musik, at Odbjerg har nydt succes. Popmusikeren har skrevet sange for en række kunstnere, herunder Ankerstjerne, Malte Ebert, Elias Boussnina, Nonsens og Patrick Dorgan. Han var desuden også med til at skrive et af de mest spillede numre i Danmark i 2019, ”Paris”, som fremføres af Lord Siva & Vera.

Sangeren har spillet flere udsolgte koncerter og modtog for nylig en flot anmeldelse på fem ud af seks stjerner fra GAFFA for sin præstation på dette års Spot Festival.


LÆS OGSÅ: Her er de bedst og værst anmeldte koncerter på årets Spot Festival

Billetsalget til turnéen starter fredag den 15. oktober kl. 10.00. Billetter kan købes lige her.

Tourdatoer:


Torsdag den 10. marts 2022 – Horsens Ny Teater, Horsens

Fredag den 11. marts 2022 – Train, Aarhus

Lørdag den 12. marts 2022 – Tøjhuset, Fredericia


Torsdag den 17. marts 2022 – Tobakken, Esbjerg

Fredag den 18. marts 2022 – Paletten, Viborg

Lørdag den 19. marts 2022 – Fermaten, Herning


Torsdag den 24. marts 2022 – Turbinen, Randers

Fredag den 25. marts 2022 – Posten, Odense

Lørdag den 26. marts 2022 – Gimle, Roskilde


Torsdag den 31. marts 2022 – Skråen, Aalborg

Fredag den 1. april 2022 – Tapperiet, Køge

Lørdag den 2. april 2022 – Elværket, Holbæk


Torsdag den 7. april 2022 – Badeanstalten, Slagelse

Fredag den 8. april 2022 – Bygningen, Vejle

Lørdag den 9. april 2022 – Godset, Kolding


Torsdag den 14. april 2022 – Kedelhuset, Silkeborg

Fredag den 15. april 2022 – Stars, Vordingborg

Lørdag den 16. april 2022 – Store Vega, København


Varm op med videoen til "STOR MAND" her:

ANNONCE