Nyhed

Ny Rammstein-sang får premiere i rummet

GAFFA.dk – alt om musik

Astronauten Thomas Pesquet er den første til at høre kommende sang fra Rammstein – i rummet

I et opslag på Instagram beskriver Rammsteins trommeslager Christopher Schneider, at han netop har afspillet en af sangene fra gruppens kommende album for Thomas Pesquet – en astronaut, der lige nu befinder sig i rummet, hvorfor sangen fik sin premiere ude i rummet.

”Rummet kalder! Jeg havde den ære at tale med ISS-astronaut Thomas Pesquet på vegne af Rammstein,” skriver trommeslageren på Instagram, og tilføjer ”det føltes som en barndomsdrøm, der gik i opfyldelse for mig - at tale med en person, der bor i rummet, se et glimt af hans udsigt, og igen indse, hvor små vi alle er sammenlignet med universets dybde... Han var den første til at lytte til en af ​​vores nye sange fra det kommende album. Den havde premiere i rummet, hvilket er en ære for os.”


Den franske ESA-astronaut har på nuværende tidspunkt været i rummet i halvandet år, beskriver Schneider i Instagramopslaget. Det er ikke første gang, at denne astronaut får lov til at overvære en musikpremiere i rummet. Tilbage i maj-måned havde Coldplays sang ”Higher Power” også en speciel første afspilning.

Her blev en særlig videoudgave af “Higher Power” med dansende alien-hologrammer sendt op til ISS, hvor sangen fik sin allerførste afspilning. I denne forbindelse fik Coldplay også en snak med Pesquet, der blandt andet kom ind på lighederne mellem livet på turné og livet om bord på ISS. Derudover talte de om Jordens skrøbelighed, og om Pesquet nogensinde har set aliens.

LÆS OGSÅ: Chok-video fra Rammsteins Till Lindemann: "Ich hasse Kinder"


Se herunder Christopher Schneiders Instagramopslag

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Christoph Schneider (@christophschneider_official)


ANNONCE