Nyhed

Madonnas datter udgiver debutsingle

Lourdes ”Lola” Leon følger i sin mors fodspor

Klubsangen "Lock and Key", der kom ud i går (onsdag den 24. august, red.), er udgivet under aliasset Lolahol, som man ser i udkanten af New York City i den nye musikvideo.

”Jeg er så stolt af dig, Lola!” skriver Madonna via sin Instagram-historie. Den nye sang kommer som noget af en overraskelse, efter at Lourdes Leon åbnede op til magasinet Interview i oktober 2021.

”Hvad angår musik, så kan jeg synge. Jeg er bare ligeglad med det. Måske det er for tæt på,” siger 25-årige Leon, der tidligere har jagtet flere karriereveje.

LÆS OGSÅ: GULD FRA GEMMERNE: Da GAFFA mødte Madonna

Hun har blandt andet selv betalt for at gå på universitetet, studeret dans og været med i diverse modelkampagner, skriver Vanity Fair. Men nu handler det altså om musikken.

Og her har hun fulgt tonerne af sin egen yndlingsmusik.

”Jeg har altid været en stor fan af house og techno, lige siden jeg var ung,” siger hun til Interview. ”Jeg lytter meget til Eartheater, som jeg lige har lavet en video med.”

Og det er netop den eksperimenterende artist Eartheater, der er medproducer på den nye sang, og som har instrueret den nye musikvideo, som du kan se her.

ANNONCE