GAFFA.dk – alt om musik
The Rumour Said Fire har i dag udgivet en ny samling af musik for første gang siden 2017. I den forbindelse har de lavet en livesession, hvor man kan høre to af de nye dansksprogede sange.
Det danske band The Rumour Said Fire tog Danmark med storm, da de udgav nummeret “The Balcony” tilbage i 2009. Efterfølgende har bandet været på en længere musikalsk rejse, der både har budt på succeser og nedture, herunder stress og depression. Bandet består i dag af Jesper Lidang og Søren Lilholt, der sammen står bag ep'en Det Nye Forår.
LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: En ny start fra de danske mestre i vokalharmonier
Nedturene blev drivkraften for Jesper Lidang, der måtte ty til digtining for at få afløb for de mange følelser: “Forvandlingen fra det engelske sprog til det danske kom til mig over en periode, hvor jeg ellers var sat helt ud af spillet. Med det danske sprog kunne jeg pludselig omsætte de enorme følelser, der stormede rundt i mig til ord. Det føltes lidt som en flod, jeg kunne stikke mit deprimerede hoved ned i og langsomt rense tankerne,” siger han.
I forbindelse med udgivelsen af den nye ep har The Rumour Said Fire valgt at forkæle os med en livesession. Her kan man høre en live udgave af det blide og harmoniske nummer “Taler Tempo” samt det folkpoppede “Løvehjerte”.
Lyt og se livesessionen nedenfor - lineuppene er som følger:
The Rumour Said Fire
Emma Grankvist (eee gee)
Nils Gröndahl
Silas Tinglef
Buster Jensen
Kristoffer Munck
Mads Brinch