Nyhed

PREMIERE: Stemningsfuld koncertfilm fra femstjernede Jærv

GAFFA.dk – alt om musik

Koncertoptagelse fra Vega på bandets Skud-turné

1. oktober 2021 udgav duoen Jærv deres andet album, det ambitiøse dobbeltalbum Skud, som fik en flot, femstjernet anmeldelse i GAFFA.

Samme dag indledte de sammen med to livemusikere en Danmarksturné, som sluttede 22. oktober i Vega i København. Her optog de en 24 minutters koncertfilm, som vi nu kan holde premiere på. Se filmen nedenfor.


Filmen viser fem numre, som er nøje udvalgt til at vise de forskellige stemninger fra aftenen og er krydret med forskellige betragtninger fra duoens medlemmer, sanger Amanda Glindvad og guitarist, synthspiller og korsanger Mathias Pedersen Smidt.

Koncertfilmen er filmet af Victor Mathiesen, Simon André samt af publikum, lyden er optaget af Thor Andersen, lysdesignet er skabt af Christoffer Olesen, der er lysteknik ved Jonathan Jensen, og Mathias Pedersen Smidt har klippet og mikset.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Kompromisløs duo rammer pletskud på dobbeltalbum


Se koncertfilmen med Jærv:

ANNONCE