x
JÆRV: Skud

JÆRV
Skud

Kompromisløs duo rammer pletskud på dobbeltalbum

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 01.10.2021
Anmeldt af
Ida Hummelgaard

Da jeg hørte JÆRVs dobbeltalbum igennem første gang, hørte jeg det bare. Og mens morgenkaffen blev indtaget og mailen tjekket, fik musikken bare lov til at køre, men langsomt måtte min opmærksomhed forlade computeren og bare fokusere på lyden. For den her plade er, hvad et rigtig godt album skal kunne – det sætter tiden på pause, tager én med på en rejse og forlanger opmærksomhed. Det er konceptuelt uden at blive langtrukkent eller uforståeligt – og trods mange stemningsskift er der sammenhæng i det hele, fordi størstedelen af numrene har så meget kerne og kraft, at de både kan stå for sig selv, men er endnu stærkere samlet.

Duoen har siden debuten i 2016 insisteret på kontrasternes styrke. Noget, der dog let kan rode og virke som en stilforvirring, der også blev tilfældet på albummet Kriger. Sidste års opfølger Skud pt. 1 viste dog for alvor gruppens potentiale og gav en smagsprøve på dette værk. Her er da også fire gengangere på den i alt 21 numre lange udgivelse, som er kommet til under det sidste halvlandet års dvale-periode. Kreativiteten har skudt med spredehagl, og selvom det ikke er alt, der træffer, har JÆRV faktisk ramt overraskende pletskud.

Alsidighed og barnlig ånd

JÆRV, der tidligere har centreret sig om synthesizeres og drømmende soundscapes, har denne gang ladet guitaren tage hovedrollen på de svævende lydbilleder, der bærer første del med numrene ”Helt clean”, ”Hvad har du med fra dine drømme” og ”Giv mig mere”. De mere eksperimenterende og overraskende skæringer kommer dog først midtvejs. Her dukker der skæve, mystiske lyde op, som fusioneres med lo-fi beats i nogle ekstremt detaljerige og dynamiske produktioner som ”Dine våben”, ”Du vil ikke forsvinde” og spoken word-nummeret ”Unruhe”.

Producerevnerne får yderligere lov til at eskalere på ”Kun lys” og ”100 år”, hvor man både kan få 00’er-Timberlake og Jai Paul-associationer i samme sang. Her beviser duoen virkelig deres legesyge og nysgerrige tilgang, som gør dem til deres helt egne. Det er også her, pladen når sit højdepunkt på uforudsigelighedsbarometeret, mens anden del af pladen får lov at klinge lidt mere pop-traditionelt (så meget JÆRV nu kan det). Det gør dog bestemt ikke noget, når det er gennem numrene ”Når byen sover”, ”Du er buret inde med meget på sinde” og ”Domino”.

Dynamisk har JÆRV ikke kun sammensat de enkelte tracks utrolig godt, men også albummet som helhed giver alle tiltrængte skift og nuancer. Når ørehængerne har fået adrenalinen op, kommer de mere inderlige og stille ” Okay okay”, ”Ro”, ”Elske dig mere” og ”Fodspor ingen ejer”, som også tydeliggør den tekstlige dimension endnu mere. På den måde bliver Skud en holistisk oplevelse, der rammer sit tema perfekt – tvivlen ved valget og det at blive voksen, men stadig længes efter den uskyld og simple tilværelse, man havde som barn.

Som koncept er det dog mere interessant, end det rører én. Jeg bliver ikke synderligt følelsesladet på noget tidspunkt, men jeg har lyst til at lytte igen og igen – ikke kun fordi teksterne og melodierne er velskrevne, men ikke mindst fordi produktionerne netop giver dig følelsen af at være barn i et fremmed hus, hvor du utålmodigt og helt overgearet ikke kan vente med at udforske ethvert nyt rum.

Kompromisløshed og modet til at skabe noget nyt er primus motor på JÆRVs ambitiøse og mangefacetterede dobbeltalbum – der uden tvivl er deres bedste udgivelse til dato.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA