Nyhed

The Minds of 99 annoncerer fire store festivalkoncerter

GAFFA.dk – alt om musik

Spiller på Jelling, NorthSide, Tinderbox og Smukfest

Der er mildt sagt medvind på cykelstien for The Minds of 99, der i sidste uge for første gang nåede toppen af den samlede albumhitliste – med deres nye og fjerde album Infinity Action. I denne uge er de dog skubbet ned på andenpladsen af Gilli og hans nye album Carnival, men til gengæld kan de annoncere fire store festivalkoncerter, nemlig på Jelling Musikfestival, NorthSide, Tinderbox og Smukfest. Disse festivaler bliver de eneste danske festivaler, man kan opleve bandet på i år.

Bandet har i forvejen solgt 67.000 billetter til deres forårsturné, der tidligere på måneden blev udskudt fra januar-februar til april, og den er nu næsen udsolgt. 11. september sidste år kunne de fylde Telia Parken med cirka 52.000 billetter som det kun andet danske band nogensinde – det første var Volbeat i 2017.


The Minds of 99's festivalturné ser ud som følger:

Jelling Musikfestival onsdag 25. maj

NorthSide lørdag 4. juni


Tinderbox lørdag 25. juni

Smukfest torsdag 4. august

LÆS OGSÅ: The Minds of 99 udskyder arenaturné til april


Varm op med "Under din sne" fra TV2's "De største øjeblikke i 2021":

 


ANNONCE