Nyhed

GAFFA-PRISEN: Se en rørt Spot Festival-chef modtage Tak Rock-Prisen af Sharin Foo

GAFFA.dk – alt om musik

Torsdag den 3. marts fandt GAFFA-Prisen sted i Musikhuset Aarhus' Store Sal. Den helt særlige pris Tak Rock-Prisen, der tildeles en aktør, der har gjort noget særligt for dansk musik, gik i år til Gunnar Madsen, leder af Spot Festival gennem mere end 25 år.

Prisen blev overrakt af Sharin Foo fra The Raveonettes, der kan takke Gunnar Madsen for en hel del. For 20 år siden skrev bandet nemlig en pladekontrakt med amerikanske Columbia Records på to millioner dollar, efter at Rolling Stones' anmelder David Fricke havde skrevet en begejstret anmeldelse af The Raveonettes, som han havde set på Spot Festival. Siden har gruppen haft en succesfuld international karriere, om end de dog har holdt pause siden 2018, bortset fra en julesingle i 2020.

LÆS OGSÅ: Tak Rock-Prisen-vinder Gunnar Madsen: ”Udspringet er og bliver musikken selv”


Se prisoverrækkelsen nedenfor.

ANNONCE